Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 280817-050917.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Røveri, Gentofte
Tidspunkt: 01/09-2017

Kl. 2210 anmeldtes et røveri mod en købmandsforretning på Smakkegårdsvej.

En gerningsmand truede personalet med en kniv, så han fik adgang til en vekselautomat.

Sagen efterforskes.
Indbrud i villa, Hellerup.
Tidspunkt: 02/09-2017

Kl. 0217 anmeldtes at en beboer på Sømarksvej, var kommet hjem og havde overrasket en indbrudstyv, som løb fra stedet.

Beboeren løb efter og flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de anholdt en 53 årig mand fra København. Han blev anholdt af en Københavnerpatrulje og overgivet til en lokal patrulje. Godt samarbejde.
Kørsel uden førerret og beslaglæggelse af køretøj, Charlottenlund.
Tidspunkt: 03/09-2017

Kl. 1035 standsede en patrulje på Ordrupvej en personbil ført af en 27 årig mand fra Solrød Strand.

Bilen blev standset, da der ikke var tegnet forsikring på den, og det viste sig, at føreren ikke havde førerret. Da der var tale om gentagelse, blev bilen beslaglagt.
Indbrud i villa, Klampenborg.
Tidspunkt: 26/08-2017

Kl. 2245 anmeldtes fra en adresse på Fabritius Alle, at man havde hørt en person i stueetagen.

Patrulje til stedet, hvor de traf en 34 årig litauisk mand i området, der blev anholdt da han var i besiddelse af indbrudsværktøj.

Han blev taget med på stationen og fik ved fremstilling i retten søndag en straksdom på 60 dages fængsel og udvisning i 6 år.