Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Nov 13, 2017-Nov 21, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Forsøgte at narre ældre kvinde
Hellerup: En 83-årig kvinde lod sig ikke narre, da en mand og en dame torsdag klokken 12.40 forsøgte at stjæle fra hendes taske. Parret smuttede med kvinden ind i hendes opgang på Bengtasvej, og spurgte på et udenlandsk sprog efter en doktor. Da den ene tog hånden ned i kvindens taske, fik hun afværget tyveriforsøget og parret stak af, da kvinden hævede stemmen.

Pantsnydere fanget
Charlottenlund: To mænd blev klokken 00.39 natten til fredag anholdt og taget med på politistationen. I deres to varebiler blev fundet tusindvis af nye pantlabels og tomme flasker. Mændene var ligeledes i besiddelse af mere end 12.000 kroner i kontanter. De to fremstilles i grundlovsforhør for forsøg på bedrageri senere i dag, fredag.