Professor, dr. med. Erik Richter fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet modtog mandag d. 23. april the Solomon Berson Distinguished Lectureship Award som anerkendelse for mange års fremragende forskning i menneskets fysiologi, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Det er første gang, at denne pris gives til en dansker. Prisen uddeles af the American Physiological Society med tilhørende invitation til at holde the Solomon Berson Distinguished Lecture ved Experimental Biology-kongressen i San Diego, USA. Professor Erik Richters forelæsning havde titlen ‘The BIG Story: The Beautiful, Integrative, Glucose Metabolism and Exercise’. Erik Richter er bosat i Gentofte med sin kone Bente Kiens, der også er professor ved Københavns Universitet.

Dit Gentofte ønsker tillykke.

Erik Richter.