Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 250815-010915.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Færdselsuheld, Hellerup.
Tidspunkt: 31/08-2015

Kl. 0810 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Tuborgvej og Bernstorffsvej.

Part 1, personbil ført af en 27 årig mand fra Gentofte, kørte på Bernstorffsvej mod syd og ind i krydset, hvor han foretog venstresving til Tuborgvej. Under svingningen påkørte han part 2, personbil ført af en 24 årig kvinde fra København, der kørte på Bernstorffsvej mod nord. Ingen personskade.

Færdselsuheld, Charlottenlund.
Tidspunkt: 26/08-2015

Kl. 1822 anmeldtes et færdselsuheld på Kystvej ved Skovshoved Havn.

Part 1, personbil ført af en 51 årig mand fra Hellerup, kørte på vejen mod nord og foretog højresving til p-plads, hvorunder han påkørte part 2, cykel ført af en 38 årig mand fra Hørsholm, der kørte på cykelsti i samme retning. Part 2 blev kørt til behandling på sygehuset.

Narkobilist, Gentofte
Tidspunkt: 27/08-2015

Kl. 1950 standsede en patrulje på Vældegårdsvej en narkopåvirket fører af en lille knallert.

Føreren, en 25 årig mand fra København, blev anholdt og taget med til prøveudtagning.

Ved visitation blev han fundet i besiddelse af narko, hvorfor han også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.


Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box