Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 061015-131015.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Brand, Charlottenlund.
Tidspunkt: 12/10-2015

Kl. 1302 anmeldtes brand i en villa/rækkehus på Ordrup Jagtvej.
Brandvæsen og patruljer til stedet, hvor det viste sig at ilden og røgen kom fra en udestue. Ilden blev slukket.
Brandårsagen viste sig at være manglende slukning af tobak efter rygning.
Færdselsuheld, Gentofte
Tidspunkt: 08/10-2015

Kl. 1035 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Lyngbyvej og Lagergårdsvej.

Part 1, varebil ført af en 47 årig mand fra København, kørte ud i krydset fra Lyngbyvej mod syd, hvor der skete sammenstød med part 2, personbil ført af en 52 årig mand fra Brøndby Strand, der kørte ud i krydset fra Lagergårdsvej mod øst. Part 1 angiveligt kørt frem for rødt lys. Ingen personskade.
Tricktyverier, Gentofte
Tidspunkt: 07/10-2015

Kl. 1453 anmeldte en 68 årig kvinde fra København, at hun under ophold på p-plads på Nybrovej var blevet distraheret af A, der havde vist hende et kort og spurgt om vej til et hospital. Under dette havde han stjålet hendes taske fra bilens passagersæde.

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 45-50 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Sort hår men gråsprængt i siderne, talte gebrokkent engelsk, Iført: Sort skindjakke, mørke cowboybukser.

Kl. 1954 anmeldte en 72 årig kvinde fra København, at hun under ophold samme sted, havde fået en henvendelse fra en person A, der havde afledt hendes opmærksomhed, medens en anden person havde stjålet hendes taske fra bilen bagsæde.

Den ene af gerningsmændene beskrives som:

A: mand, østeuropæisk af udseende, 35-40 år, 170-175 cm, spinkel af bygning, hvid i huden, sort kort hår, markeret aflangt ansigt, engelsktalende og iført diskret tøj.

 

Bortgået mand, Charlottenlund.
Tidspunkt: 05/10-2015

Kl. 2011 anmeldtes, at en 89 årig dement mand var forsvundet fra sin bopæl kl. 1500, hvor han skulle til købmanden. Han har svært ved at klare sig selv.

SMS udsendt til tilmeldte til Tryk Politi ordningen, herunder til TaxiNord, hvor en vogn kl. 0110 meddelte, at den havde fundet eftersøgte ved et busstoppested på Bernstorffsvej. Den savnede blev kørt hjem til sin hustru og fik her varmen igen.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev