Drejestigen og julebelysningFredag 20. november blev julebelysningen tændt i Gentofte Kommune.

Julemanden og hans følge af nissepiger og nisseorkester ankom på Gentofte Torv kl. 16.30 i to af de smukke, gamle brandbiler fra Gentofte Brandmuseum – en motorsprøjte M3 fra 1932 og en Drejestigebil S1 fra 1937.

Julemanden skulle, som altid, tænde belysningen i guilanderne over vejen, men som noget nyt var der også et seks meter højt juletræ, der skulle tændes. Juletræet

Orkesteret spillede julemelodier, alt imens julemanden fik hilst på de mange fremmødte børn og nissepigerne delte julegodter ud. Julemanden måtte have hjælp af børnene til at få tændt træet – der skulle tælles ned fra tre og efter et par forsøg blev nedtællingsråbene tilstrækkelige høje og træet og guilanderne lyste smukt op og markerede julen ankomst.

Konditor Michael H. havde doneret julesmåkager, Gentofte Køkken og Catering leverede Glögg og Nyt Syn Skovsbøll havde doneret juletræet til torvet.

Julemanden og hans følge fortsatte herefter til Vangede, Charlottenlund og Hellerup hvor der ligeledes blev tændt for julen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev