2015 okt I Dyrehaven med Grundejerforeningen 014Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening laver en stribe af hyggelige og opbyggelige arrangementer. Senest var vi i Dyrehaven, hvor skovfoged Hans Kolling Andersen indførte os i Dyrehavens historie.
Skovfogeden havde styr på tallene, og gav oplysninger nok til denne analyse af Dyrehaven som biotop.
Der er i alt ca. 2.000 stykker vildt i Dyrehaven, flest dådyr (1.600), færre sikahjorte (250) og kronhjorte (150). I vægt er det 100-200 tons.
Antallet og biomassen er meget større end Dyrehaven kan bære, uden at vi mennesker hjælper til. I naturen regnes med et stk. vildt pr. 2 Ha. Da Dyrehaven er ca. 1.000 Ha. svarer det til, at den naturlige bærekapacitet er 500 stk. vildt. Så Dyrehaven er overbefolket med en faktor fire.
Derfor er det nødvendigt hver vinter at hente foder udefra, ca. 700 tons for at opretholde den store bestand.
Den høje bestandstæthed viser sig endvidere ved, at det er umuligt for nye træer at etablere sig i Dyrehaven uden hjælp. De unge træer skal indhegnes i 50 år, før de er robuste nok til at tåle vildtets jagt på føde. Selv ret gamle træer kan få skrællet barken af, hvorved de bliver syge og dør.
Et andet tegn er, at træerne er helt flade forneden i ca. 2 meters højde, fordi vildtet systematisk spiser alle de blade, de kan nå.

2015 okt I Dyrehaven med Grundejerforeningen 003

Endvidere er skoven helt fri for anemoner, da dyrene elsker anemoner samt især deres rødder.
I Dyrehaven er de store rovdyr, ulve & bjørne, erstattet af skytter, som skyder en bestemt mængde dyr inden for hver art og aldersklasse hvert år således, at bestanden holdes på et konstant niveau med sunde og flotte dyr.
Dyrehaven er en park og ikke vild natur. Den vigtigste forskel fra den vilde natur er imidlertid ikke, at bestanden af dyr er meget større end i naturen.
Det er derimod, at Dyrehaven næsten ikke forandrer sig fra år til år. Hvis vi forestillede os, at dyrene fik lov at passe sig selv og at skytterne blev erstattet af ulve og/eller bjørne ville bestanden af træer, vildt og rovdyr svinge voldsomt på alle tidskalaer. Vildtet ville sulte og blive syge i de hårde vintre, og det ville give plads til, at de unge træer kunne vokse op.
Dyrehavens publikum er givetvis helt tilfredse med, at Dyrehaven ligner sig selv fra år til år og at man ikke pludselig bliver jagtet af et kobbel ulve, når man går tur med baby, men det ville da være en fest, hvis vi kunne få en naturpark i Nordsjælland, hvor naturen kunne udfolde sig helt på egne betingelser.

2015 okt I Dyrehaven med Grundejerforeningen 002