Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 231115-011215.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til en lovovertrædelse, som politiet ikke har registreret, er du meget velkommen til at kontakte vores redaktion.

Tricktyveri, Dyssegård.
Tidspunkt: 28/11-2015

Kl. 1629 anmeldte en 73 årig mand, at han under indkøb havde fået en henvendelse fra en mand, der ønskede at han skulle skrive en masse telefonnumre ned for ham. Under dette havde gerningsmand stjålet et kontant beløb fra ham. Intet signalement.

Røveriforsøg, Gentofte
Tidspunkt: 29/11-2015

Kl. 0545 anmeldte en 20 årig mand, at han gik ude for Brogårdsvej 34, da han blev kontaktet af en udenlandsk mand, som tog fat i hans håndled og mærkede efter hans ur. Den 20 årige gik videre på vejen og kort efter blev han kontaktet af den samme mand, der holdt en spids genstand op mod hans hals og ville have hans ur. Han skubbede manden væk og løb fra stedet. Intet signalement.

Narkobilist, Gentofte
Tidspunkt: 27/11-2015

Kl. 0119 standsede en patrulje på Helsingørmotorvejen ved Kildegårdsvej en narkopåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 34 årig mand fra Dyssegård, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning.

Han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af våbenloven, da han blev fundet i besiddelse af en ulovlig kniv.

Tricktyveri, Hellerup.
Tidspunkt: 25/11-2015

Kl. 1454 anmeldte en 73 årig kvinde fra Charlottenlund, at hun under indkøb i forretning i Waterfront, var blevet kontaktet af A, der havde spurgt hende til råds.

Efterfølgende havde hun fundet ud af at hendes pung var stjålet op ad tasken.

Gerningsmanden beskrives som:

A: mand, østeuropæisk af udseende, 55-60 år, ca. 172 cm, kraftig af bygning, brun i huden, iført mørkt vintertøj, talte fremmedsprog.

Færdselsuheld, Gentofte
Tidspunkt: 25/11-2015

Kl. 1504 anmeldtes et færdselsuheld i krydset Smakkegårdsvej og Sauntesvej.

Part 1, personbil ført af en 27 årig kvinde fra byen, kørte ad Sauntesvej mod syd og ud i krydset, hvor hun foretog venstresving til Smakkegårdsvej. Under svingningen påkørte hun part 2, varebil ført af en 28 årig kvinde fra Ballerup, og videre over i part 3, personbil ført af en 32 årig mand fra Hårlev, der kørte i modsatte retning. Ingen personskade.

Tyveri fra varebil, Exnersvej i Klampenborg
Tidspunkt: 24/11-2015

Anmeldt kl 0924. 2 signaliserede gerningsmænd indfandt sig ved den uaflåste, men videoovervågede varebil. Endnu intet overblik over kostervalg. SignalementA: Mand, 20-25 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Yderligere kendetegn: Halter på højre ben. Denne gang kan muligvis føre til genkendelse, Iført: Mørkt tøj og lys strikhue, sorte briller, “hipster” skæg på kinderne, Medbragte: rygsæk, Genkendes: JaB: Mand, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Yderligere kendetegn: Spids næse, Iført: Mørkt tøj og hætte trukket op over ansigtet, Genkendes: Ja

Brand, Charlottenlund.
Tidspunkt: 23/11-2015

Kl. 1628 anmeldtes brand i en ældrebolig på Ordrup Vænge.

Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor personale havde fået reddet en 77 årig mand ud af huset.

Branden slukket i boligen, men brandskader i naboboligerne.

Den 77 årige blev kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Brandårsagen undersøges, men rygning kan ikke udelukkes.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev