Tirsdag 2. februar er det kyndelmisse.

Kyndelmisse betyder lysmesse og markeres som dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret er gået – kyndelmisse falder således altid på 2. februar.

Kyndelmisse fejres ikke kun med lys, men også med smukke vintersange, der beskriver den hårde kulde og vinterens barske væsen.

Bl.a. i Jeppe Aakjærs livlige “Sneflokke kommer vrimlende”, hvor kyndelmisse bliver omtalt ved sit gamle navn Kjørmes Knud.

Sneflokke kommer vrimlende,
hen over diger trimlende,
det knyger ud af himlene,
det sluger hegn og gård,
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne,
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår.

Og poplerne bag mønningen
de duver dybt i dønningen,
og over stakke-grønningen
omtrimler kærv og neg,
det klaprer én om ørene
fra portene til dørene,
bag hvilke de små Sørene’
har rustet sig til leg.

Og gammelmor i klokkerne
med huen og grålokkerne,
hun haler op i sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er kålen liggende,
og nu står tjørnen stikkende
og spidder sne på piggene;
og nu kom Kjørmes-knud!

 

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box