guidoGentofte Kommunes Kulturpris går i år til den kongelige operasanger Guido Paevatalu.

Guido Paevatalu er uddannet baryton på Operaakademiet. Han debuterede på Det Kongelige Teater i 1982 og debuterede på Det Kgl. Teater i 1982.

Foruden mange store roller, bl.a. som Figaro i Barberen i Sevilla, Guglielmo i Cosí fan tette og Papageno i Tryllefløjten har han medvirket i en lang række operaproduktioner for DR tv og haft flere filmroller, bl.a. i ‘Til døden os skiller’.

Borgmester Hans Toft siger på gentofte.dk om valget af Guido Paevatalu:

“Guido Paevatalu er en éner i vort kulturliv og dét naturligvis i særdeleshed med hans talrige og fremtrædende roller ved optrædener gennem nu flere årtier i både den nationale og internationale operaverden. Med sit engagement og sin udstråling fylder han publikumsrummet med en glæde, fornøjelse og en stemning, der altid gør ethvert møde med ham til en helt særlig oplevelse. Dette gælder også hans engagement i at udbrede sin kunst til ikke blot de store operahuse, men også til den ”lille scene” – som sanger, konferenciers eller som operaguide.”

Prisen overrækkes af borgmester Hans Toft tirsdag 11. oktober i forbindelse med de årlige Rådhusdage på Gentofte Rådhus, hvor Guido tidligere selv har optrådt.