Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 171016-261016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Tricktyveri, Charlottenlund.
Tidspunkt: 25/10-2016

Kl. 1237 anmeldte en 73 årig mand fra byen, at han under indkøb i supermarked på Jægersborg Alle stod ved kasselinien, hvor han samlede et rabatkort op fra gulvet, hvorefter han betalte med sit dankort.

Efterfølgende blev han på p-pladsen opsøgt af A og B, der hver for sig havde rettet henvendelse til ham og forevist et kort og spurgt om vej.

Efterfølgende opdagede han at hans dankort var blevet stjålet og at der var foretaget hævninger på det.

Han beskrev gerningsmændene som:

A: Kvinde, østeuropæer, 25-30 år, 160-165 cm, kraftig af bygning, mørkt mellemlangt hår, iført mørk dunjakke, medbragte en dametaske og et kort, “pænt tandsæt”,

og

B: Mand, østeuropæer, 25-30 år, ca. 180 cm, slank af bygning, mørkt hår, iført mørk jakke og mørke bukser.

Klovn, Gentofte
Tidspunkt: 24/10-2016

Kl. 1756 anmeldtes at en 7 årig dreng tidligere på dagen cyklede på Ledreborg Alle, da en klovn sprang frem fra et hushjørne og havde forskrækket ham. Klovnen havde en legetøjskniv i hånden og beskrives som, at være en voksen mand med rød næse og malet i ansigtet.

Bortgået, Gentofte
Tidspunkt: 24/10-2016

Kl. 1820 anmeldtes at en 38 årig mand var gået fra sin lejlighed på Stolpehøj og at han mentes at være psykisk uligevægtig.

Patruljer til stedet, hvor eftersøgning med hunde blev iværksat indtil midt på natten. Eftersøgningen genoptages tirsdag morgen.

Tricktyveri, Gentofte
Tidspunkt: 19/10-2016

Kl. 1411 anmeldte en 94 årig kvinde fra byen, at hun efter at have hævet kontanter i en hæveautomat var gået ind i en forretning og havde handlet og betalt med kontanter.

Da hun kom sin opgang på Baunegårdsvej, maste 2 mænd sig med ind i opgangen og begyndte at stille hende spørgsmål på et uforståeligt sprog. Under dette er det lykkedes dem at stjæle hendes dankort op af pungen. Der var senere hævet på hendes kort.

Hun beskrev gerningsmændene som:

A: Mand, Dansk af udseende, 45-50 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Talte meget gebrokkent engelsk, Iført: Kasket, mørk vindjakke, bar briller, Medbragte: Gul bærepose,

og

B: Mand, Dansk af udseende, 28-32 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Hvid, Talte: Engelsk, Iført: Hue, mørk jakke, Medbragte: større lommebog i
ipad st
ørrelse.

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box