Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 061216-141216.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-gentofte.dk

Tricktyve, Gentofte
Tidspunkt: 09/12-2016

Kl. 1407 anmeldtes fra en forretning i Gentoftegade, at man havde tilbageholdt to kvinder der tidligere på måneden havde stjålet en halskæde fra en kunde. Patrulje til stedet, hvor de anholdt to kvinder fra Rumænien, med alderen 27 og 35 år, der blev taget med på stationen.

Kørsel i frakendelsestiden, Fortunvej i Charlottenlund
Tidspunkt: 06/12-2016

Anmeldt kl 1613. Herboende 49-årig udlænding standset kørende i en Ford Transit uagtet, at han havde frakendt kørekortet. Det besluttedes at foretage en konfiskation af køretøjet. Dette ønskede sigtede prøvet ved retten.

Ildløs i villa, Søndre Havnevej i Charlottenlund
Tidspunkt: 06/12-2016

Anmeldt kl 1929. Anmeldelse om ildløs i villaens stueetage og anmelder befandt sig på 1. sal og turde ikke gå ned. Kort efter brandvæsnets ankomst meddelte indsatsleder, at ilden var slukket, så beboerne kunne komme ned. Juledekoration havde antændt ilden.

Narkobilist, Gentofte
Tidspunkt: 06/12-2016

Kl. 0155 standsede en patrulje på Helsingørmotorvejen en narkopåvirket fører af en personbil. Føreren, en 24 årig mand, blev narkometertestet, anholdt og taget med til prøveudtagning. Han blev fundet i besiddelse af en ulovlig kniv, hvilket han blev sigtet for, ligesom han blev sigtet for kørsel uden førerret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev