Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 150517-240517.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Uro og uorden, Klampenborg.
Tidspunkt: 17/05-2017

Kl. 2017 anmeldtes fra Dyrehavsbakken, at tre personer havde været ved en skyde – bod, hvor en af dem havde fremvist en pistol og sagt at han kunne skyde med den på målene.

Patruljer sendt mod stedet, hvor de efterfølgende foretog standsning af en bil på Klampenborgvej.

I bilen blev der truffet og anholdt tre mandspersoner med alderen 20, 21 og 22 år, alle fra Brønshøj.

Ved visitationen blev den ene fundet i besiddelse af en plastikpistol. De blev alle sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Tricktyveri, Charlottenlund.
Tidspunkt: 15/05-2017

Kl. 1313 anmeldtes fra en adresse på Jægersborg Alle, at en 45 årig kvinde var blevet opsøgt på gaden af A og B, der foreviste et kort og herunder stjal hendes pung.

Vidner hjalp patruljen med at finde frem til en af gerningskvinderne, en 28 årig kvinde, der blev anholdt og taget med til stationen.

Færdselsuheld, Klampenborg.
Tidspunkt: 15/05-2017

Kl. 1748 anmeldtes et færdselsuheld på Strandvejen.

Part 1, patruljevogn fra Nordsjællands Politi, foretog U-vending på stedet, hvorunder der skete påkørsel af part 2, cykel ført af en 23 årig mand fra København. Ingen personskade.

Indbrudsforsøg i villa, Dyssegård.
Tidspunkt: 15/05-2017

Kl. 2101 anmeldtes at et vidne havde set en person i haven til en villa, hvor han havde udvist mistænkelig adfærd.

Patruljer til stedet, hvor de traf og anholdt en 22 årig mand, der blev taget med på stationen. Det blev efterfølgende konstateret, at der havde været forsøgt indbrud på stedet.

Brand, Hellerup.
Tidspunkt: 15/05-2017

Kl. 0256 anmeldtes fra Aurehøjvej, at der var opstået ild i et skur på stedet.

Brandvæsen og patrulje kørte frem, hvor ilden blev slukket. Brandårsagen undersøges.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev