Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 190617-270617.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Indbrud i tøjforretning og anholdelse af gerningsmand, Hellerup.
Tidspunkt: 27/06-2017

Kl. 0411 anmeldtes en alarm i en tøjforretning på Philip Heymans Alle.

Patrulje til stedet, hvor de fandt en rude knust ved brug af et koben, ligesom de i forretningen anholdt en 17 årig dreng fra Frederiksberg, der var i færd med at samle koster sammen.

Han blev taget med på stationen.
Tricktyveri på gadeplan – Gentofte
Tidspunkt: 20/06-2017

En kvinde blev tirsdag eftermiddag udsat for tricktyveri. Under indkøb i dagligvareforretning fik hun afluret sin pinkode. Efterfølgende blev hun kontaktet på sin hjemmeadresse af to mænd, som spurgte ind til en annonce i en medbragt avis. Senere fandt kvinden ud af, at der var blevet hævet et større beløb på hendes dankort.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev