Sangerinden Yasmin spillede op til dans på Garderhøjfortet lørdag den 8. juli.

Borgmester Hans Toft introducerede dette kapitel i sommerjazz i Gentofte. Det var for børn, og det var med klangbund i Afrika. Yasmin Kierkegaard har mozambiske rødder og synger rytmiske sange med inspiration fra moderlandet.

Mange børnefamilier var mødt op til den udendørs koncert, hvor den danske sommer viste sig fra sin pæne side, og de kunne ikke sidde stille til den glade musik.

Med sig havde Yasmin sin mand saxofonisten Jacob Dinesen, Preben Carlsen på guitar og Sal Dibba på slagtøjet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev