Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 260717-040717.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Indbrud i villa, Charlottenlund.
Tidspunkt: 27/06-2017

Kl. 1433 anmeldtes fra en adresse på Krathusparken, der var sat til salg, at der netop havde været to personer inde i huset, da de havde opbrudt et vindue, havde stjålet en designer stol med høj værdi og var kørt fra stedet.

Overvågning gjorde, at det var muligt at finde frem til bilen, ligesom der blev foretaget anholdelse af to mænd med alderen 23 og 29 år, fra Greve og Brøndby. De blev begge anholdt og taget med til stationen.
Færdselsuheld, Hellerup.
Tidspunkt: 27/06-2017

Kl. 2327 anmeldtes fra Fragariavej, at en med to personer, netop var kørt galt på stedet, idet bilen var kørt ind i haven, hvor den havde påkørt et hus. Personerne var flygtet fra stedet. Sagen efterforskes.
Indbrud i tøjforretning og anholdelse af gerningsmand, Hellerup.
Tidspunkt: 27/06-2017

Kl. 0411 anmeldtes en alarm i en tøjforretning på Philip Heymans Alle.

Patrulje til stedet, hvor de fandt en rude knust ved brug af et koben, ligesom de i forretningen anholdt en 17 årig dreng fra Frederiksberg, der var i færd med at samle koster sammen.

Han blev taget med på stationen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev