Dyrenes beskyttelse advarer imod at forstyrre en svane på isen og skriver følgende på deres hjemmeside:

Sunde svaner fryser sjældent fast, de forholder sig i ro for at spare på energien i den kolde vinter. Svaner flyver ikke sydpå om efteråret, men flyver derimod ud til kyster og fjorde, hvor de tilbringer vinteren i flokke og lever af vandplanter.

Men det er ikke alle svaner, der når kysterne, inden frosten falder. Derfor får Dyrenes Vagtcentral 1812 henvendelser fra bekymrede borger, der mener, at de har spottet en svane, der er frosset fast i den lokale sø.

Siden 2015 er antallet af henvendelser om svaner, der synes frosset fast i isen, steget markant, hvor 2016 viser sig klart at være året med flest henvendelser.

”Hvis man ser en enlig svane sidde helt stille på isen en vinterdag, så er det meget vigtigt ikke at forstyrre den. Fuglen er nemlig i gang med at spare på energien, indtil vejret bliver mildere, og der er bedre adgang til mad,” siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Svane ved søbredden, foto: Dyrenes Beskyttelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev