Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Dec 01, 2017-Dec 12, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Telefonfis, Charlottenlund

Klokken 11.58 modtog Alarmcentralen et opkald fra en pige/kvinde, der beklagede sig over at have fået adskillige blå mærker, hvorefter forbindelsen blev afbrudt.

Det viste sig sidenhen at være en folkeskoleelev, som havde taget en af sine medelevers mobiltelefon og lavet telefonfis med 112 i spisefrikvarteret.

En lærer fra skolen blev underrettet, der ville tage hånd om situationen.

Julefrokost-palaver, Klampenborg

Klokken 01.47 blev en patrulje sendt til en restaurant i Klampenborg, hvor en 37-årig beruset mand opførte sig truende og voldeligt over for de øvrige gæster.

Da manden ikke efterkom politiets anvisninger om at forlade stedet, blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, hvorefter en læge tilså ham, inden han fik lov at overnatte i detentionen for at sove rusen ud.

Mistænkelig opførsel, Charlottenlund

Klokken 06.23 ringede en borger og anmeldte, at en fremmede person stod i haven med en avis i hånden. Borgeren undrede sig over dette, da der ikke var en postkasse i nærheden.

En patrulje blev sendt til stedet, som dog kunne konstatere, at der rent faktisk var tale om et avisbud, der dog havde haft lidt svært ved at navigere på sin rute.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev