Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Mar 05, 2018-Mar 13, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra bil

Gentofte: Fra en bil, som holdt på p-pladsen ved IKEA er der mandag eftermiddag mellem klokken 16.50 og 16.55 stjålet en stor pose bland-selv slik, et par solbriller og en pusletaske. Tyven har knust en siderude for at få adgang til tingene, og bilens ejer så en mand, som løb væk fra bilen. Den formodede tyv beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 180-185 cm. høj og muskuløs af bygning. Han var skaldet/kronraget men havde et veltrimmet fuldskæg og var iført grå sweatshirt og mørkeblå løse bukser.

Varetægtsfængslet for vold mod ansat
Gentofte: En 53-mand forsøgte fredag at stikke en medarbejder på en psykiatrisk afdeling i halsen med en kuglepen. Medarbejderen nåede at flyttede hovedet og kom heldigvis ikke alvorligt til skade. Den 53-årige blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger.

Navigationsanlæg stjålet fra bil
Hellerup: Fra en bil, der holdt parkeret på Baldrianvej, er der i tidsrummet fra tirsdag aften klokken 20 til onsdag morgen klokken 08 stjålet et indbygget navigationsanlæg. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse den forreste siderude i passagersiden.

Bandit med habit
Gentofte: En udenlandsk mand forsøgte onsdag eftermiddag omkring klokken 16.10 at sælge habitter til forbipasserende i parkeringshuset under IKEA. Her blev en 74-årig mand fra Charlottenlund antastet og tilbudt at købe en habit, muligvis af mærket Armani. Habitbanditten beskrives som en mand,
italien
sk af udseende, ca. 45 år og engelsk-talende.

Navigationsanlæg stjålet fra bil
Gentofte/Kgs. Lyngby: Fra en personbil, som holdt parkeret i en indkørsel på Herredsvej i Gentofte, er der i tidsrummet mandag aften klokken 19.30 til torsdag morgen klokken 06.30 stjålet et indbygget navigationsindlæg. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en den forreste rude i højre side af bilen. Også en bil, som holdt på Fortunvænget, har været udsat for indbrud. Her er der også stjålet et indbygget navigationsanlæg. Dette tyveri er sket mellem mandag aften klokken 20 og tirsdag morgen klokken 08, og her har tyven knust den bageste siderude i bilens passagerside.

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box