Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Mar 16, 2018-Mar 27, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal pung og hævede penge fra konto
Dyssegård: En 81-årig kvinde fra Dyssegård fik stjålet sin pung, da hun var ude at handle søndag eftermiddag ved 16.30-tiden. Kvinden havde betalt med sit dankort og lagt kortet tilbage i sin pung, som kom ned i hendes taske. Mandag eftermiddag blev den 81-årige ringet op af sin bank, som fortalte, at de for en sikkerheds skyld havde spærret hendes kort, da der var hævet et større beløb. Herefter opdagede kvinden, at hendes dankort var væk og kontaktede politiet.

Tørstig tyv
Charlottenlund: 10 flasker vin, to flasker champagne og godt 10 liter whisky er blevet stjålet fra en villa på Strandvejen. Tyveriet blev opdaget søndag formiddag, men kan være sket tilbage til torsdag den 15. marts og er formentlig sket i forbindelse med noget hærværk på stedet.

Stjal designermøbler
Dyssegård: Fra en villa på Dyssegårdsvej er der i tidsrummet fra mandag klo kken 20 til tirsdag klokken 15 stjålet seks Wegner Y-stole samt B&O-højtalere. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude i køkkendøren.

Forsøg på indbrud, Gentofte

Klokken 18.40 anmeldte en borger, at to mænd kort forinden havde forsøgt at bryde ind i en lejlighed på Jægersborgvej, men at de var stukket af, da de var blevet opdaget i deres forehavende.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, hvid i huden, med lyst kort hår. Var iført mørkt tøj, hue og handsker og medbragte en værktøjskasse og et koben.

B: Mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm høj, kraftig af bygning og skaldet. Var iført mørkt tøj og handsker og medbragte en værktøjskasse.

Stjal guldarmbånd ved indbrud
Kgs. Lyngby: Flere guldarmbånd blev stjålet ved et indbrud i en villa på Jægersborgvej. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lø rdag klo kken 17 og klokken 01.10 natten til søndag. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op.

Kikkertkigger vækkede mistanke
Hellerup: En kvinde vækkede mistanke, da en 46-årig mand fra Hellerup var ude at gå med sin hund. Manden gik ad Strandvejen ved 22.40-tiden søndag aften, da han så en kvinde stå og trykke sig lidt i nogle buske, hvorfra hun med en kikkert så op mod nogle lejlighederne. Den 46-årige mand konfronterede kvinden og sagde til hende, at hendes forehavende ikke var helt normalt. Det fik kvinden til at forlade stedet på en damecykel. Kvinden beskrives som godt 175 cm høj, iført en dynefrakke og en strikhue.

Tyveri fra personbil, Gentofte
Klokken 13.42 anmeldte en kvinde, at der mellem klokken 13.00 og 13.42 var blevet stjålet en bærbar computer, opladeren hertil samt diverse dokumenter fra hendes bil, der holdt parkeret på parkeringspladsen ved Gentofte Megacenter.

Tyven havde fået adgang til bilen ved at knuse en af bilens ruder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev