Gentofte Kulturforening fejrede 45 års jubilæum med frokost og underholdning af Bodil Heister på Strandlund den 21. april, fortæller formanden Susi Alsfelt Riise-Knudsen til Dit Gentofte.

I 1973 fik en gruppe borgere, der havde arbejdet med oplæg til EF-møderne den idé, at Gentofte kommune, på det kulturelle område, kunne gøres langt mere indholdsrig.
Bestyrelsen bestod af kendte personligheder i Gentoftes politiske liv som f. ex Inge Liborius, Annelise Godtfredsen, Egone Baunsgaard, Lise Svanholm ,Hanne Borchenius og Bent Pihl-Poulsen .

Det er vigtigt for mig, siger foreningens formand igennem de sidste 20 år, Susi Alsfelt Riise-Knudsen, at medlemmerne ved hvert arrangement, hvoraf vi har ca. 10 om året, beriges med en unik oplevelse.
45 års eksistens for en privat kulturforening uden offentlige tilskud er en sjældenhed , hvilket i høj grad har givet foreningen et særpræg. Det er medlemmernes personlige kontakter, netværk og interesseområder, der skaffer foreningen foredragsholdere og åbner lukkede døre. I igennem 45 år har der været afholdt utallige arrangementer der spænder vidt, Romanoff smykker til fredsbevaring i Iraq, koncert på Anneberg med Nikolaj Znaider, besøg i Danmarks Rederiforening , Videnskaberne Selskab og Orgelbygger Frobenius, og der har været stjerneaftener med f.ex.Anni C. Andersen, Elisabeth Meyer Topsøe, Ellen Margrethe Løj .

Det er inspirationer, tanker, drømme og frivilligt hårdt arbejde, der igennem alle årene har været livsnerven og fundamentet i foreningen.

Læs mere på GKF`  hjemmeside.

Bodil Heister Foto: Gentofte Kulturforening

 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev