Lørdag d. 12. maj var der indbudt til forårsfernisering hos Galleri Macel på Jensløvsvej 1 A. Kunstneren Svend Solvig var selv tilstede, da udstillingen ” Menneske i Centrum” åbnede. Svend Solvig har malet i 40 år. Han har et maleri og tupilak-værksted i Taarbæk.

Det lille galleri var fyldt med Svend Solvigs humoristiske ” prikkebilleder” ved siden af Macel Wilsons egne farverige malerier.

Macel Wilson siger selv, at hun er mere kunstner end gallerist. Når man maler, har man også en ubetvingelig lyst til at udstille sine malerier. Derfor har hun åbnet sit galleri, hvor hun inviterer andre kunstnere til at udstille. Svend Solvigs billeder kan ses indtil d. 20. maj. Hvis man vil erhverve et billede, kan kunstneren kontaktes på Mobil: 25540492 eller mail: svendsolvig@icloud.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev