Hedebølgen har ramt Danmark, og man søger helt instinktivt skygge.
Dit Gentofte var i dag en tur i Ermelunden midt på dagen. Sletten var et sørgeligt syn med helt gult og afsvedet græs. Hestene, der ellers plejer at græsse, stod helt stille under nogle træer og så opgivende ud- nå, mon ikke de bliver fodret.
De små søer tog sig godt ud. Blishøns og ænder boltrede sig i vandet, og de mange guldsmede kredsede over søen.
Sneglene, der ellers mæsker sig med den invasive art rød hestehov, havde dårlige tider. Der var ikke en at se på de visne planter.
Midt på dagen var der ikke mange folk og ingen hunde på det populære hundeluftersted.

Dit Gentofte ønsker alle en dejlig dag-husk at drikke rigeligt vand i varmen.
Se billeder her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev