Her i sommervarmen og ferien har vi i Byportalerne besluttet at flytte vores sider til en ny vært.

Det har desværre givet nogen udfald i nyheds-strømmen, som vi naturligvis er kede af.

Vi flytter, fordi vi heldigvis får stadig flere brugere – f.eks. rundede vi først i juli 40.000 likes på Facebook – og det kræver mere kapacitet på vores servere.

Men vi flytter ligeledes for at sikre os bedre mod forskellige angreb fra de røvere & banditter, der findes ude i Cyberspace. Nogle af dem forsøger at hacke sig ind på vores sider, og andre forsøger at forhindre ”avisen i at komme ud” ved såkaldte ”denial of service” (ddos) angreb. Vi melder straks den slags til det danske cyber police, som er meget hjælpsomme.

Der kan sagtens komme flere af den slags problemer, og vi hører meget gerne fra vores brugere ved mail til redaktion@dit-gentofte.dk eller på vores Facebookside, hvis I oplever noget usædvanligt på vores side.

Husk i øvrigt at skrive jer på vores nyhedsbrev for at følge med i ”Hvad der sker i din by”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev