Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Jul 09, 2018-Jul 17, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Sammenstød på rutschebane, Klampenborg
Klokken 20.43 kørte to tog på den gamle rutschebane på Dyrehavsbakken af endnu uvisse årsager sammen. Der var i alt 27 personer om bord på de to tog, og ingen af dem kom til skade. Tekniske undersøgelser skal nu foretages, førend der kan drages konklusioner om årsagen til sammenstødet.

Lampetyveri, Charlottenlund:
Fra en villa på Sommervej er der stjålet to PH-lamper i kobber, som var skruet fast i væggen over hoveddøren. Forurettede var hjemme, men nåede kun at høre nogen løbe fra stedet og køre derfra i bil. Anmeldelsen blev modtaget kl. 08.24, men tyveriet er sket mellem onsdag kl. 21.45 og torsdag kl. 01.00.

Mistænkelig mand, Charlottenlund
Klokken 10.19 anmeldte en borger, at en mistænkelig mand listede rundt i et villakvarter i Charlottenlund og gik ind og ud af folks haver og terrasser.

En patrulje blev sendt til stedet og tog en snak med m anden, som blev bortvist fra området.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev