Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Jul 27, 2018-Aug 07, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Mand stjal oksemørbrad
Charlottenlund: En mand stjal mandag aften ved 18-tiden fem oksemørbrad fra et supermarked på Jægersborg Allé. Manden havde i første omgang lagt kødet i en indkøbsvogn, men gik herefter ind i vinafdelingen, hvor han pakkede kødet ned i en sportstaske. Herefter forlod han forretningen og kørte fra stedet sammen med en kvinde. Manden beskrives som slavisk af udseende, 35-40 år, 185-190 cm høj og muskuløs. Han har sort, kort hår som er kort i siderne og lidt længere på toppen af hovedet, kort skæg rundt om munden og var iført grå shorts, grå og sort langærmet trøje. Han medbragte en sort/orangefarvet sportstaske.

Groft hærværk mod bus
Gentofte: Ukendte gerningsmænd brød søndag aften klokken 19.43 døren op til en bus, som holdt parkeret på p-pladsen ved Stadion og Niels Steensensvej i Gentofte Da de var kommet ind i bussen knuste de samtlige ruder, ødelagde instrumentbrættet og sk ar flere
sæder i stykker.

Kørsel uden førerret, Lyngby
En 49-årig mand blev kl. 10.20 standset af en patrulje på Kanalvej, da han forinden havde svinget til højre i krydset ved Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej, hvor der er svingning forbudt. Manden erkendte ved standsningen, at han ikke havde erhvervet kørekort, hvilket han blev sigtet for.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev