Holte Vinlager skriver dette i sit nyhedsbrev om vinen:

Efter mange måneders længsel og venten er vores Corvina atter på lager igen. Vinen som vi – med et glimt i øjet – har givet tilnavnet “Amarone dræberen”, er en af vores kunde favoritter, og sidste sending af årgang 2016 er netop hjemkommet. Ganske godt timet da vinen vil være en fuldstændig forrygende ledsager til efterårets retter, såsom vildt, krydrede simreretter og solide kødretter.

Corvina druen bliver hovedsageligt dyrket i Veneto-regionen i det nordøstlige Italien. Druen er én af de druer, der bliver brugt i de lette sommervine fra Bardolino og Valpolicella, men den bliver også brugt i de kraftige og krydrede Amarone- og Recioto vine. Mens den søde udgave af Corvina har smag af chokolade, svesker og blommer, har de tørre udgaver af Corvina altid en karakteristisk smag af bitre kirsebær og mandler.

Da Corvina er hoveddruen og rygraden i Amarone- og Ripasso vinene, fik vi lavet denne vin for nogle år siden, som et godt alternativ til de førnævnte vine – og til en endnu skarpere pris.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev