Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet Okt 19, 2018-Okt 30, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra skole, Dyssegård
Omkring klokken 12 gik en mand ind i en klasse på Munkegårdsskolen og stjal et ukendt antal computere derfra, hvorefter han kørte fra stedet på en scooter. Manden beskrives som: Mand, cirka 40 år gammel, 180-190 cm høj, kraftig af bygning, brun i huden, med sort, kort hår og skæg. Talte dansk og var iført sort t-shirt og sorte bukser samt en sort North Face-taske.

Kørsel uden førerret, Hellerup
En 59-årig mand blev standset på Strandvejen klokken 15.16. Han blev sigtet for at have kørt bil, selv om han ikke havde førerret.

Færdselsuheld, Gentofte
På Motorring 3 i nordgående retning ved frakørsel 18 skete der klokken 18.18 et færdselsuheld, idet en 30-årig mand fra Nakskov bremsede l igesom d e forankørende biler og i den forbindelse blev påkørt bagfra af en hvid Nissan varebil. Føreren af varebilen satte derefter farten op og forlod stedet ved at køre videre i nordgående retning på Motorring.

Den 30-årige mand havde efterfølgende nogle smerter i ryggen.

Blufærdighedskrænkelse, Gentofte

En patrulje blev sendt af sted til Brogårdsvej ud for IKEA, da en kvinde fra Søborg på 19 år klokken 01.28 blev antastet af en mand, som befølte hende flere steder på kroppen, inden han forsvandt fra stedet.

Manden beskrives som: afrikansk af udseende, 28-35 år, 175-180 cm., spinkel af bygning. Iført brun jakke, grå hættetrøje og mørke bukser.

Mistænkeligt forhold, Charlottenlund og Humlebæk
Klokken 11.13 anmeldte en borger fra Vilvordevej i Charlottenlund, at en sort Range Rover på tyske nummerplader netop havde været på besøg på villavejen, og at en mand var steget ud af bilen under påskud af, at han var kørende sælger i køkkengrej, men borgeren fandt hans opførsel og historie meget mistænkelig. Anmelderen beskrev manden som: Mand, østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, brunt mellemlangt hår, der var lagt tilbage. Talte: Engelsk, Iført: skjo rte med mørk pullover ud over.

En nogenlunde enslydende anmeldelse indløb klokken 13.05, hvor en mand havde ringet på en borgers dør på Kystvej i Humlebæk og påstået, at han var sælger fra Schweiz, og at han havde nogle vareprøver, han skulle af med, inden han skulle rejse til Schweiz samme dag. Også her var sælgeren kørende i en større sort bil.

Klokken 16.38 indløb så samme type anmeldelse – denne gang havde manden været på besøg på Frederikkevej i Humlebæk. Her blev bilens registreringsnummer delvist aflæst som formentlig GELK777.

Færdselsuheld, Gentofte
Klokken 12.39 skete der et færdselsuheld uden personskade på Motorring 3 i nordgående retning kort før Nybrovej-afkørslen. En bil med en 43-årig kvinde fra Roskilde bag rattet kørte op i en bil med en 47-årig mandlig bilist fra Brøndby bag rattet, som næsten holdt stille grundet kø. En 46-årig mandlig bilist fra Hørsholm nåede i den forbindelse ikke at un dvige de
to, hvorfor han påkørte begge biler.

Tyveri fra omklædningsrum, Gentofte
Mellem klokken 16.30 og 17.30 havde en tyv indfundet sig i mændenes ulåste omklædningsrum i Kildeskovhallen, hvorfra tyven fra en jakkelomme havde stjålet en bilnøgle, hvorefter tyven havde stjålet den dertilhørende bil fra parkeringspladsen.

Særligt om indbrud i Nordsjællands Politikreds: Nordsjællands Politi udsender i forbindelse med den elektroniske døgnrapport en oversigt over de indbrud, der er anmeldt indenfor det seneste døgn. Oversigten kan ses i det dokument, som er vedhæftet denne udsendelse. Enkelte indbrud vil fortsat være omtalt i den elektroniske døgnrapport.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev