D. 17. januar var medlemmer af Gentofte Kunstvenner indbudt til Nytårskur på Øregaard Museum. Der blev budt på crement og kransekage.  Efter formanden, Ragnar Norddahls velkomst introducerede kurator, museumsinspektør, mag. art. Lotte Nishanthi Winther udstillingen. Øregaard viser i øjeblikket Jens Søndergaard: Mellem Hav og By.

Jens Søndergaard (1895-1957) er født på Mors, men boede en del år i Lyngby og ligger begravet på Ordrup Kirkegård. Selv om han er mest kendt for sine storladne billeder af den vestjyske natur, kan vi med nogen ret kalde ham en “lokal” kunstner. Søndergaard malede en række storbybilleder fra København. Han var præget af samtidens internationale strømninger, tysk ekspressionisme og fransk kubisme. Søndergård havde i begyndelsen ikke nemt ved at blive modtaget i den københavnske kunstverden, men det lykkedes, især efter venskab med kunsthistorikeren Leo Swane, direktør for Statens museum for Kunst, og ved sin død var han meget anerkendt af sin samtid.

Udstillingen kan ses til d. 27/1-2019

Tak til bestyrelsen for et godt arrangement. Alle kan blive medlem af Gentofte Kunstvenner, og det vil vi hermed opfordre til.

Se nogle stemningsbilleder fra arrangementet:

Jens Søndergaard Foto: IDM

Billede 1 af 11

Del på sociale medier