Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/02/12-2019/02/20.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Formodet indbrudstyv fanget

Hellerup: En 41-årig mand blev klokken 20.40 anholdt, da han var i færd med at begå indbrud i en villa på Bakkedal. Det skal i løbet af formiddagen vurderes, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kapskærer stjålet fra lad

Klampenborg: Fra ladet på Mercedes Sprinter blev der tirsdag eftermiddag mellem klokken 15.00 og 15.30 stjålet en kapskærer. Bilens fører, så en anden bil, køre op på siden af hans, mens han var i færd med at pakke sine ting sammen ved en bolig på Klampenborgvej.

Flere biler fik stjålet rat og navigation

Klampenborg/Kgs. Lyngby/Charlottenlund: Flere biler har de seneste dage fået stjålet blandt andet rat, navigationsanlæg og midterkonsol. Fra en BMW 4-serie er mellem tirsdag klokken 00.15 og klokken 09.00 blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret på Vermehrensvej i Klampenborg. Tyven har skaffet sig adgang ved at knuse ruderne i bildørene. På Mortonsvej i Kgs. Lyngby er midterkonsollen stjålet fra en BMW 4-serie mellem søndag midnat og klokken 09.15, hvor gerningsmanden har knust en siderude for at skaffe sig adgang. På Ingersvej i Charlottenlund har en BMW 3-serie været udsat for tyveri. Her har en tyv mellem mandag klokken 21 og tirsdag klokken 08 knust højre siderude og stjålet bilens integrerede navigationssystem, og på Frølichsvej, også i Charlottenlund, er der mandag mellem klokken 18.00 og tirsdag klokken 08.00 blevet stjålet et rat fra en BMW 5-serie.

Dæk skåret op

Hellerup: Alle fire dæk på en Kia Ceed er mellem søndag klokken 20 og mandag klokken 08.10 blevet skåret op. Bilen holdt parkeret på Rødstensvej, da hærværket skete.

Ridser i lakken

Hellerup: En Mercedes, som holdt parkeret i p-kælderen ved Waterfrnt Shoppingcenter har søndag ved 15-tiden været udsat for hærværk. Gerningsmænd har ridset bilen hele vejen fra forskærm, langs siden af bilen og til bagskærmen.

Tyveri fra bil

Gentofte: Fra en Fiat Panda, som holdt parkeret på Vældegårdsvej, er der søndag mellem klokken 17.10 og 17.15 stjålet et rød net indeholdende en bærbar computer og noget medicin. Det fremgår ikke af anmeldelsen, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.

Airbag stjålet

Gentofte: Fra en BMW, der holdt parkeret Ved Ungdomsboligerne, er der mellem lørdag klokken 23.55 og søndag klokken 11.20 stjålet en airbag. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse den forreste, venstre siderude.

Cyklist kørte ind i bil

Gentofte: En 44-årig kvinde fra Frederiksberg blev søndag formiddag klokken 10.20 sigtet for overtrædelse af sin vigepligt, efter hun kørte ind i siden på en bil, der blev ført af en 73-årig kvinde fra Gentofte Cyklisten havde heldigvis cykelhjelm på, men slog sig alligevel gevaldigt ved sammenstødet.

Kørsel i frakendelsestiden, Hellerup

Klokken 15.05 blev en 59-årig kvindelig bilist fra Charlottenlund standset og kontrolleret på Tranegårdsvej. Her viste det sig, at hun tidligere var blevet frakendt retten til at føre bil, og hun blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Færdselsuheld, Hellerup

Klokken 15.25 skete der er færdselsuheld på Strandvejen nær Marievej, da part 1, en 22-årig mand fra København, holdt parkeret i siden af vejen og derefter svingede ud på vejen i sydgående retning, hvorved han påkørte part 2, en 25-årig kvinde fra København, som kom netop kom kørende i samme retning.

Part 1 fik ved uheldet en bule i panden, men derudover skete der ingen personskade.

Indbrud, Gentofte

Der indløb klokken 23.11 anmeldelse om, at der var indbrud i et hus på Plantagevej. En patrulje kørte derfor til stedet og eftersatte en mulig gerningsmand, som dog forsvandt fra området, inden han blev indhentet.

På overvågning ses flere gerningsmænd, hvoraf en af dem beskrives som: 180-190 cm., iført stor frakke og hætte over hovedet.

Indbrud, Gentofte

Klokken 21.40 blev det anmeldt, at der var indbrud i et hus på Fuglegårdsvænget. En patrulje kørte derfor til stedet, men gerningsmanden var ikke længere at finde i området.

Manden var iført mørkt tøj og en hættetrøje/jakke med noget hvidt nederst på ryggen.

Forsøg på røveri, Charlottenlund

Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 23.33, var en 19-årig mand fra området blevet kontaktet på Slotsvej en halv time forinden af tre mænd, som truede ham med kniv og ville have udleveret hans pung og telefon. Den 19-årige løb dog fra stedet, inden mændene fik held til deres foretagende.

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En anmeldelse indløb klokken 17.49 om, at en mand netop havde forsøgt at stjæle trøjer for en værdi af over 11.000 kr. fra en tøjbutik i Lyngby Storcenter. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor den 31-årige mand fra Charlottenlund blev sigtet for butikstyveri. På baggrund af omstændighederne valgte patruljen efterfølgende at ransage mandens bopæl for yderligere koster, men der blev ikke fundet noget af interesse på adressen.

Musik til ulempe, Hellerup

Klokken 02.51 indløb der anmeldelse om, at der blev spillet meget høj musik til en fest i en bolig på Grants Alle, og at der trods anmodninger fra beboerne i området ikke blev skruet ned. En patrulje kørte derfor til stedet og fik en snak med festens deltagere, som blev bedt om at skrue ned og lukke vinduerne.

Narkokørsel, Charlottenlund

Klokken 03.38 blev en 54-årig mandlig bilist standset på Charlottenlund Stationsplads. Narkometeret afslørede, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev