Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/04/17-2019/04/30.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Mand set ved indbrudsforsøg

Hellerup: En mulig gerningsmand blev onsdag morgen set af et vidne i forbindelse med et indbrudsforsøg i en lejlighed på Duntzfelts Allé. Manden beskrives som værende i 30’erne, skandinavisk af udseende185 cm høj, kraftig til muskuløs af bygning med kort, maskinklippet hår. Han var iført
afslappet fritidstøj og bar på en aluminiumsstige.

Stjal vintage tøj og tasker

Hellerup: Fra Vintage Market er der i fredags mellem klokken 11.00 og 13.00 stjålet en minkpels samt en designertaske og en nederdel. I forbindelse med tyveriet er der set en mand og en kvinde, der beskrives således: A, mand, østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 190-195 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden, brunt, mellemlangt hår, iført brun kort læderjakke og solbriller med brunt glas. B, kvinde, østeuropæisk af udseende, 40-45 år, 165-166 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden, lyst, langt hår, engelsktalende og iført hvid læderjakke samt mange store smykker.

Tab af tønde

Gentofte: Klokken 15.40 tabte et køretøj en tønde med væske i krydset Nybrovej/Sandtoften, således væsken løb ud på vejbanen. Væsken kunne være giftig at indånde, og området blev derfor afspærret kortvarigt, imens brandvæsnet ryddede op. Ingen personer kom til skade under hændelsen.

Narkokørsel, Charlottenlund

En 29-årig mandlig bilist fra Frederikssund blev klokken 01.45 standset på Bernstorffsvej. Her viste et narkometer, at han havde kørt bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Samtidig blev der ved visitation fundet hash i bilen, og føreren blev derfor sigtet for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.

Mobiltelefon stjålet fra bil

Charlottenlund: En mobiltelefon og en pung er torsdag mellem klokken 21.00 og 21.20 blevet stjålet fra en Citroën Berlingo, som var parkeret på Skovshoved Havn. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.

Vintyv på spil

Gentofte: Et ukendt antal flasker vin er klokken 00.41 natten til fredagblevet stjålet fra Holte Vinlager på Smakkegårdsvej. Tyven er kommet ind ved at bryde døren til forretningen op.

Postkasse ramt af hærværk

Hellerup: Ukendte gerningsmænd har mellem søndag klokken 18.00 og tirsdag morgen klokken 07.30 hældt lim i låsen på en postkasse på Sofievej. Desuden har der været tændt ild til postkassen, som har fået mindre brandskader.

Flere tyverier fra biler

Hellerup: Fire biler har mellem søndag klokken 23.59 og mandag klokken 10.00 været udsat for tyveri, hvor der er stjålet navigationssystemer samt airbags. Tyverierne er sket på Birkehøj, Ellefolden og Ellehegnet.

Kørte uden kørekort

Gentofte: En 28-årig mand fra Gentofte blev mandag klokken 12.45 sigtet for at køre uden førerret. Manden blev standet på Lyngbyvej.

Piger overfaldt medarbejdere i bod

Klampenborg: En gruppe piger overfaldt mandag eftermiddag klokken 16.19 en 18-årig pige og en 20-årig mand, som arbejdede i en bod på Bakken. Pigerne slog og rev de to medarbejdere i håret, inden de forsvandt fra stedet.

13-årig overfaldet

Klampenborg: En 13-årig dreng fra Rødovre blev mandag eftermiddag klokken 16.35 overfaldet af en gruppe drenge ved Klampenborg St. Drengen blev blandt andet slået i hovedet med knytnæve og fik tildelt et spark i ryggen.

Rat og navigation stjålet

Gentofte: Fra en Mercedes Benz, der holdt parkeret på Ved Kæret er der mellem fredag klokken 07.00 og mandag klokken 17.50 stjålet et rat og et indbygget navigationsanlæg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev