Mens Påsken er over os byder Gentofte Kino også på et par nye herligheder:

KUNST UDEN SKABER fra UIP (en af de bedste film Erik Hamre har set længe!)

Værk uden skaber, fot0: UPI

Med udgangspunkt i virkelige begivenheder og et dramatisk spænd over tre årtier af nyere tysk historie, beretter “Værk uden skaber” (Org. “Werk ohne Autor”, Eng: “Never Look Away”) historien om den unge østtyske kunststuderende, Kurt, der efter 2. verdenskrig forelsker sig i sin medstuderende, Ellie, og hun i ham. Ellies far, den berømte og magtfulde gynækolog, professor Seeband, er dog på ingen måde begejstret for sin datters valg af kæreste og sværger at ødelægge deres forhold, inden det bliver for sent. Men hvad ingen af dem ved, er, at Kurts liv er allerede ubrydeligt forbundet med Seebergs fortid og de uhyrlige forbrydelser han begik årtier tidligere, og som han siden omhyggeligt har skjult bag et glemslens røgslør for alle, selv hans allernærmeste familie…

GLORIA BELL fra Angel Film, (der også er en seværdig perle)

Gloria Bell, foto: Gentofte Kino

Gloria Bell følger den midaldrende Gloria (Julianne Moore). Gloria er i 50’erne, nyligt fraskilt og med to voksne børn. Efter sin skilsmisse er der vendt op og ned på hendes liv, og Gloria er havnet pladask i en midtlivskrise. Hendes børn har travlt med deres eget liv, og hun er i tvivl om, hvorvidt hun har spildt sit liv på sit tidligere ægteskab. Er der oplevelser og øjeblikke hun ikke har udlevet, og er det nu er for sent at ændre på sit liv og livsførelse?

Det sætter hun sig lettere desperat for at udfordre. Hun bruger dagtimerne på sit 8-16 job, men dispenserer for dette, når hun i de blå timer slår sig løs i nattelivet i L.A. En aften opstår der en uventet romance mellem Gloria og den tidligere soldat Arnold (John Turturro), og det bliver starten på en affære, der giver håb om at ægte kærlighed stadig er opnåeligt, også selvom man er midt i livet.

Gloria Bell er skrevet og instrueret af den chilenske instruktør Sebastián Lelio (En fantastisk kvinde), og er en genindspilning af hans eget prisvindende drama ‘Gloria’ fra 2013.