Aladdin

Aladdin, foto: Gentofte Kino

En spændende og sprudlende live-action-version af Disneys animationsklassiker. ”Aladdin” er en spændende fortælling om den charmerende gadeknægt Aladdin, den modige og selvstændige prinsesse Jasmin og lampeånden Genie, som måske er nøglen til deres fremtid. Instrueret af Guy Ritchie (“Sherlock Holmes,” “The Man from U.N.C.L.E.”), som tilfører filmens fiktive havneby Agrabah sin enestående flair for tempofyldt, bevægende action. “Aladdin” er skrevet af John August (“Dark Shadows,” “Big Fish”) og Ritchie baseret på Disneys animationsfilm ”Aladdin” fra 1992. Den energiske lampeånd Genie spilles af Will Smith (“Ali,” “Men in Black”). Mena Massoud (“Tom Clancy’s Jack Ryan”) spiller den charmerende gadeknægt Aladdin. Naomi Scott (“Power Rangers”) spiller Jasmin, den smukke og selvstændige prinsesse. Marwan Kenzari (“Mordet i Orientekspressen”) spiller Jafar, den mægtige troldmand. Navid Negahban (“Legion”) er sultanen, som er bekymret for sin datters fremtid. Nasim Pedrad (“Saturday Night Live”) er Dalia, prinsesse Jasmins frisindede, betroede bedsteveninde. Billy Magnussen (“Into the Woods”) spiller den flotte og arrogante bejler prins Anders, og Numan Acar (“The Great Wall”) er Hakim, Jafars højre hånd, som er kaptajn for paladsgarden.

Amundsen

Amundsen, foto: Gentofte Kino

Dette er historien om norske Roald Amundsen – verdens største polarforsker. Siden han var en lille dreng, var Roald besat af tanken om at opdage de uudforskede dele af verden, og drømmen om at nå Sydpolen blev et kapløb med den britiske Robert Scott. Roald var en mand, som ikke var bange for at lyve og bedrage sine nærmeste for at opnå sin drøm. Især broren Leon, hans faste støtte, måtte lide under Roalds valg. Filmen er baseret på virkelige hændelser og giver ikke bare et dybere indblik i Roalds liv og person, men også i menneskerne omkring ham.

Kvinde på Krigsstien

Kvinde på Krigsstien, foto: Gentofte Kino

Halla er på en mission. Hun har indledt et korstog mod den islandske sværindustri, der truer med at ødelægge hendes elskede islandske højland. Bevæbnet med bue og pil saboterer hun egenhændigt den lokale strømforsyning og lukker dermed midlertidigt en nærliggende aluminiumsfabrik.

Myndighederne ser bestemt ikke med milde øjne på den ukendte og viljestærke ’Fjeldkvinde’ og gør alt, hvad der står i deres magt for at standse hende. Kan Halla både holde sin hemmelige identitet skjult, redde miljøet og samtidig adoptere en lille pige fra Ukraine? Og lykkes det politikerne at frame hende som (øko-)terrorist?

Det er bare et par af spørgsmålene i Benedikt Erlingssons morsomme og intelligente feel good-økodrama ’Kvinde på krigsstien’, der med den storslåede islandske natur som bagtæppe og medspiller konfronterer påtrængende globale problematikker.