Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/06/07-2019/06/18.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Hærværk på busstoppested

Kgs. Lyngby: To drenge begik klokken 00.22 hærværk mod et busstoppested på Klampenborgvej, Her så et vidne de to smide en cykel mod busstoppestedet, hvorefter de forsvandt. Begge personer var iklædt mørkt tøj, den ene med noget hvid brodering ved skulderen.

Navigationsanlæg stjålet fra biler

Nordsjælland: Et integreret navigationsanlæg er mellem onsdag klokken 19.00 og torsdag klokken 06.40 blevet stjålet fra en BMW, som holdt parkeret på Brådervej i Værløse. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude. Et andet sted i Værløse, på Bjørnsholmvej, blev der mellem onsdag klokken 22.30 og torsdag klokken 07.35 stjålet rat og navigationsanlæg fra en Mercedes. I Charlottenlund blev et navigationsanlæg stjålet fra en VW Beetle, som holdt parkeret på Kirsten Piils Vej. Dette tyveri er sket mellem onsdag klokken 20. 30 og torsdag klokken 06.50, og i Holte er der fra en VW Passat stjålet en bilradio og navigationsanlæg. Bilen holdt parkeret på Skovly Mark, og tyveriet er sket mellem onsdag klokken 16.00 og torsdag klokken 07.45.

Cyklist ramt af bil

Charlottenlund: En 48-årig mand fra Hellerup måtte onsdag formiddag klokken 12.50 en tur på skadestuen, efter han var blevet ramt af en bil på Bernstorffsvej. Her overså en 60-årig kvinde formentlig sin vigepligt og påkørte manden.

Kørte uden kørekort

Holte: En 21-årig mand fra Hellerup blev onsdag aften klokken 19.15 sigtet for at køre bil uden førerret. Manden blev standset, da han kørte på Helsingørmotorvejen.

Navigationsanlæg stjålet fra bil

Hellerup: Et indbygget navigationsanlæg og instrumentbrættet er mellem mandag klokken 20.30 og tirsdag klokken 06.55 stjålet fra en WV Beetle, som holdt parkeret på Viadukt Allé. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Skubbede ekspedient og stjal motorolie

Hellerup: To eller tre gerningsmænd skubbede flere gange den 21-årige mandlige ekspedient på Circle K-tanken på Strandvejen i brystet, da han ville forsøge at forhindre dem i at stjæle noget motorolie. Røveriet skete klokken 03.17 og gerningsmændene kørte herefter fra stedet i en blå personbil.

Stillads faldt sammen

Hellerup: To 43-årige mænd, fra henholdsvis Odense og Otterup, kom torsdag morgen klokken 07.52 til skade, da det stillads, som de stod på, pludselig faldt sammen. Uheldet skete på Maglemosevej og de to mænd, blev kørt til nærmere undersøgelse på Hospitalet. Desuden blev Arbejdstilsynet tilkaldt.

Airpods og kontanter stjålet

Gentofte: Fra en skab i omklædningen hos Fitness World blev der torsdag aften mellem klokken 19.30 og 21.00 stjålet kontanter samt airpods. Tingene lå i et skab, der var låst med hængelås, men da ejeren, en 18-årig mand fra Hellerup, kom tilbage til skabet, var hængelåsen fjernet og tingene stjålet.

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box