Professor Filip Krag Knop, Gentofte Hospital, modtager den prestigefyldte Minkowski-pris for sin banebrydende forskning og arbejde med diabetes.

Den danske professor og forskningsleder Filip Krag Knop var den 19. sept. i rampelyset på den store diabeteskonference EASD (European Association for the Study of Diabetes) i Barcelona, når han holder en æresforelæsning. Det sker i anledning af, at den fremtrædende danske læge og diabetesforsker modtager den såkaldte Minkowski-pris.

Overlæge, professor Filip Krag Knop har i en årrække været en fremtrædende figur i det danske diabetesmiljø både indenfor behandling og forskning. Han står i spidsen for Center for Clinical Metabolical Research på Gentofte Hospital, hvor han forsker både i diabetes, fedme og tarmhormoner samt i det hele taget de mekanismer i kroppens sukkerstofskifte, som har betydning for blandt andet type 2-diabetes.

Filip Krag Knop har en omfattende videnskabelig produktion bag sig med over 300 publicerede artikler. Han stod sammen med professor Tina Vilsbøll bag opbygningen af det forskningscenter på Gentofte Hospital, han nu står i spidsen for.

Filip Krag Knop har modtaget adskillige priser for sit videnskabelige arbejde blandt andre Niels Schwartz Sørensens Hæderspris 2017 og The European Journal of Endocrinology Prize 2018. I 2007 modtog han Diabetesforeningens Forskningslegat og i 2015 Thomsens Legat, som også uddeles af Diabetesforeningen.

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box