DOWNTON ABBEY

Downtown Abbey, foto: Gentofte Kino

Året er 1927. Tiderne er hårde – også for Crawley-familien på Downton Abbey. Det er svært at drive et herresæde af denne størrelse, selv om moderne opfindelser gør det en smule mindre mandskabskrævende. På den anden side kan fyret let gå i stykker.

Dagligdagens genvordigheder lægges dog for en stund til side, da der kommer brev til lord Grantham fra hofetaten på Buckingham Castle om, at kongen og dronningen vil aflægge et besøg på en rejse til Yorkshire og deres datter på Harewood House. Bare til frokost og middag – ikke noget særligt, og så lige en parade for Yorkshire husarerne. Til gengæld bliver Crawley’erne selvfølgelig inviteret med til bal på Harewood House, hvor prinsesse Mary bor med sin mand lord Lascelles.

KOKO-DI KOKO-DA

Koko-Di Koko-Da, foto: Gentofte Kino

Efter at have mistet deres datter, tager parret Elin og Tobias på telttur i de svenske skove i håb om at genfinde hinanden og bearbejde sorgen sammen. Inden de ved af det, ser de sig fanget i en endeløs strøm af meningsløs og afstumpet vold. Alt sammen til tonerne af den svenske børnesang ‘Koko-di Koko-da’.

KOKO-DI KOKO-DA er sort komik af grummeste skuffe, og Johannes Nyholm kombinerer en Lynchsk sans for mystik med et strejf af Haneke-ubehag til en vedkommende og realistisk historie om sorg. Endelig er KOKO-DI KOKO-DA tilsat et gavmildt skvæt skæv, svensk humor, der gør uhyggen og fortællingens sørgmodige midte spiselig og til tider decideret ustyrligt morsom.

MUGGE OG VEJFESTEN

Mugge og vejfesten, foto: Gentofte Kino

MUGGE & VEJFESTEN er en komedie om Mugge, verdens lykkeligste dreng. Han bor sammen med sine forældre på en idyllisk og helt almindelig dansk villavej befolket med skæve typer som opfinderen Henrik Skovlykke, femlingerne Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, kattedamerne Tove og Karen, et par nonner, der altid går rundt på stylter, og ikke mindst Weirdoen fra Nakskov. Mugges lykke slutter brat, da den glade knægt opdager, at hans mor er blevet forelsket i den uimodståelige crossfit-træner Pierre og nu forlader Mugge og hans far. Det kan Mugge overhovedet ikke acceptere. Han beslutter sig for at gøre alt, hvad han kan, for at bringe sine forældre sammen igen – og det skal foregå ved den store, årlige vejfest. Så sker det, der bare ikke må ske: vejfesten aflyses. Alt håb synes ude, men Mugge kan ikke holdes nede, og sammen med sin veninde Sofia lægger han en plan…

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box