Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Gentofte i tidsrummet 2019/10/07-2019/10/15.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Krydsfinér stjålet

Hellerup: Fra en byggeplads på Henningsens Allé er der mellem fredag klokken 12.00 og søndag klokken 10.00 stjålet 10 pladser krydsfiner. Tyven er kommet ind ved at fjerne et hegn til byggepladsen. Tyveriet blev anmeldt mandag klokken 09.24.

Lastbil stjålet

Charlottenlund: En lastbilchauffør, som klokken 02.10 var ved at læsse ting af lastbilen, mens den holdt på Hyldegårdsvej, gjorde store øjne, da lastbilen pludselig forsvandt. En 21-årig mand fra Ishøj så nemlig sit snit til at stjæle lastbilen og kørte afsted med den. Lastbilen og den 21-årige blev standset klokken 02.58 på Amtsvejen, hvor den 21-årige blev sigtet for brugstyveri, spirituskørsel og kørsel uden førerret til lastbil.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 14. – 15. oktober 2019

 

Pige blev slået og sparket

Gentofte: En 13-årig pige fra Allerød blev lørdag aften mellem klokken 21.00 og 21.10 slået og sparket af fire drenge (A, B,C og D), da hun var på vej til MacDonalds. Pigen og veninderne havde været til IsDisco i Gentofte Sportspark tidligere på aftenen. De gik ad Ved Stadion til Brogårdsvej, og foran gik en gruppe på fem drenge. Da den 13-årige og hendes veninder var kommet under broen på Brogårdsvej nær busstoppestedet, kom den ene dreng fra gruppen pludselig hen til hende. Han tog om pigens hals og trak hende ned på jorden. Herefter kom tre andre drenge fra gruppen og sparkede pigen på benene, ligesom de slog hende på siden af kroppen og i ansigtet. Pludselig gik det op for drengene, at de slog på en pige, og sagde til hende, at de havde forvekslet hende med en anden. Herefter tilbød de hende 100 kroner og at hun kunne slå dem, som kompensation, så de ville “stå lige”. Det blev imidlertid afvist af pigen. Drengene beskrives således:

A: Udenlandsk af udseende, mørkt hår, spinkel af bygning, ca. 140-150 cm høj, ca. 14-15 år, iført en hvid hoodie, sorte bukser, sorte sko, samt en sort cap. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog.

B: Udenlandsk af udseende, herunder helt mørk i huden, ca. 170-180 cm høj, ca. 14-15 år, iført hvid/blå/grå jakke, sorte bukser og sorte sko. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog.

C: Udenlandsk af udseende, mørkt hår med krøller på toppen og kort i siderne, ca. 170-180 cm høj, 14-15 år, iført en sort bomber jakke, sorte bukser af mærket Nike. Medbragte sort Carharrt skuldertaske. Talte dansk med accent, og kunne tale et udenlandsk sprog. Han havde desuden et stort mellemrum mellem fortænderne.

D: Udenlandsk af udseende, spinkel af bygning, ca. 160 cm høj, 14-15 år, kort mørkt slik hår, iført en mørkeblå sweatshirt med et rødt logo foran, sorte bukser og sorte sko, briller. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog

E. Udenlandsk af udseende, spinkel af bygning, ca. 140-150 cm høj, ca. 14-15 år, iført en grå langærmet trøje samt sorte bukser og sko. Talte dansk med accent og kunne tale et udenlandsk sprog

Episoden blev anmeldt søndag klokken 10.56 og efterforskes af politiet.

Narkobilist standset

Klampenborg: En 21-årig mand fra København blev søndag aften klokken 22.05 sigtet for at køre bil mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev standet på Peter Lieps Vej og det viste sig desuden, at han ikke havde noget kørekort ligesom der blev fundet en mindre mængde hash i hans bil. Han ble tilige sigtet for disse forseelser.

Indbrud i souvenirbutik

Hellerup: Mellem klokken 01.40 og 01.42 brød en tyv ind i souvenirbutikken på Experimentarium. Tyvene er kommet ind ved at bryde døren op, og stjal to tasker, nogle nøgler og en kasseskuffe. De beskrives som A: Mand, almindelig af bygning, iført mørkeblå jakke, sorte bukser, sorte sko med hvide såler, grå/sorte handsker og sort kasket. Han medbragte en sort rygsæk. B: Mand, iført sort jakke, cowboybukser, sorte sko med sorte såler, sort tørklæde foran ansigt, hætte og grå/ handsker. Han medbragte en grå taske med sorte markeringer

Pc stjålet fra bil

Gentofte: Fra en bil, der holdt parkeret på Jægersborg Allé, er der mellem klokken 18.50 og 21.00 stjålet en taske med en bærbar pc. Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 10. – 11. oktober 2019

Pc’ere stjålet fra biler

Charlottenlund: Fra to biler, der holdt parkeret på samme P-plads på Strandvejen, er der onsdag mellem klokken 18.50 og 21.20 stjålet pc’ere. Fra den ene bil er der tillige stjålet en pung med sundhedskort, diverse betalingskort og pas, mens der fra den anden bil også er stjålet en pung med kørekort, diverse betalingskort samt et par briller. I begge tilfælde har tyven knust en rude for at få adgang til bilerne.

Blev spyttet i hovedet af medtrafikant

Kgs. Lyngby: En 53-årig mand fra Kgs. Lyngby blev tirsdag formiddag spyttet i hovedet af en kvindelig medtrafikant i forbindelse med en uenighed om vigepligt. Episoden skete i krydset Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej. Politiet er bekendt med registreringsnummeret på den bil, som kvinden kørte i.

PC stjålet fra bil

Hellerup: En bærbar pc samt et kontantbeløb er mellem klokken 14.30 og 14.45 tirsdag eftermiddag blevet stjålet fra en Ford Mondeo, som holdt parkeret på Hans Bekkevolds Allé.

Ødelagt sidespejl

Hellerup: En ukendt gerningsmand har mellem søndag klokken 22.00 og mandag klokken 07.00 ødelagt sidespejlet på en Toyota Aygo, som holdt parkeret på Brønlunds Allé. Sidespejlet er formentlig blevet sparket eller slået af, så det hang i ledningerne.

Kontanter stjålet fra forretning

Charlottenlund: Ved et indbrud i Patricks Bakeshop på Ordrup Jagtvej er der mellem mandag klokken 20.00 og tirsdag klokken 01.10 stjålet et kontantbeløb. Tyven er kommet ind via et vindue.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev