Det bliver tilsyneladende mere og mere populært at flytte til Sjælland. Mange køber netop nu boliger i de mange sjællandske kommuner og herunder i Gentofte. Ønsker du også at rykke teltpælene op? Så får du her to gode råd, der er værd at have i baghovedet.

Tinglysning af skøde. Pressefoto

Få styr på alt det formelle – herunder tinglysningen
Der er rigtig mange brikker, der skal falde på plads, når du køber fast ejendom. Blandt andet skal der foretages en tinglysning af det skøde, der er blevet udarbejdet. Uden et tinglyst skøde er du ikke den retsmæssige ejer af boligen, og det er derfor helt og holdent nødvendigt, at der bliver foretaget en tinglysning. Det tinglyste skøde er desuden din sikring for, at den tidligere ejers kreditorer ikke kan gøre udlæg i ejendommen.

Prisen på tinglysning af skøde afhænger af prisen på den købte ejendom. Der er et fast gebyr på 1.660 kroner, der skal betales, og derudover skal der betales 0,6 % af købsprisen. Tinglysningsprisen afhænger altså af boligens pris, og prisen på tinglysning er derfor også forskellig fra boligkøb til boligkøb.

Lad os tage et eksempel på beregning af tinglysningsafgift.

Du har købt en bolig til 1,5 mio. kroner. Der skal nu foretages en tinglysning af skødet. Du betaler således:
• 1.660 kroner i fast gebyr.
• 1.500.000 x 0,06 = 9.000 kroner i tinglysningsafgift.

Lægger vi de to tal sammen, får vi den endelige pris på tinglysning af skødet. Du ender med at skulle betale 10.660 kroner for at foretage selve tinglysningen af skødet.
Enhver kan i princippet foretage en tinglysning af et skøde. Det kan imidlertid alligevel give særdeles god mening at få hjælp til processen af en professionel boligadvokat.

Invester så hurtigt som muligt
Netop nu er et rigtig fornuftigt tidspunkt at investere på. Det skyldes blandt andet, at det er muligt at få et lån med en virkelig god rente i øjeblikket. Det vil altså sige, at det ikke behøver koste dig alverden at finansiere købet af din drømmebolig.

Det er altid svært at spå om, hvordan boligmarkedet udvikler sig, men det er generelt muligt at investere i fast ejendom til nogenlunde fornuftige priser for tiden. Det gælder også på Sjælland og herunder i Gentofte. Dertil kommer, at det er en relativt sikker investering at købe fast ejendom netop her. Det skyldes, at der er flere og flere, der vælger at flytte fra Jylland, Fyn og de mange danske øer til Sjælland i disse år.

Den stigende interesse for Sjælland gør, at du næppe behøver frygte for, at din bolig falder i værdi. Derimod kan der blive kamp om boligerne, og vil du have fingrene i dit drømmehus i Gentofte, er det derfor også om at slå til.

Køber du nu, er der gode muligheder for at få fat i en bolig til en fornuftig pris, og samtidig kan du nyde godt af den lave rente. De næste år vil du med største sandsynlighed kunne se din bolig stige mere og mere i værdi, så har du planer om at investere, giver det god mening at slå til i en fart.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev