JAGTTEGNSKURSUS I MINDRE HOLD

Nyt jagttegns set up.

Vi har lavet lidt om på vores jagttegnskurser. Vi har nemlig skåret antallet af deltagere ned til max. 12. Det er med til at sikre dig en kursusoplevelse med mere nærhed og større fokus.

Dette kursus er rettet mod forårsprøverne hos Naturstyrelsen. Prøveperioden starter den 15. april 2020 og slutter den 30. juni 2020. Kurset foregår på hverdagsaftener, en weekend samt en søndag formiddag. Det er ligeledes timet sådan, at det ligger op til prøveperioden.

Indholdet er nyt stof for langt de fleste, og der er meget teori og praktik, man skal igennem. Du skal lære om jagtetik, jagtformer, vildtbiologi, lovgivning og om, hvordan selve jagten foregår. Der er en del hjemmearbejde og forberedelse er en forudsætning, for at bestå jagttegnsprøven.

Teoriundervisningen foregår indendørs, mens praktikken og skydning er udendørs. Undervisningen finder sted i butikken på Gentoftegade 51 samt på skydebanen i Hørsholm.

Kurset afholdes af Jan Nancke fra Nancke Jagtliv.

Jan har gået på jagt hele sit liv, han er skydeinstruktør og selvfølgelig også godkendt jagttegnskursuslærer uddannet af Danmarks Jægerforbund.

Kurset koster kr 4.995,- og afholdes i perioden den 12. og 29. marts.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev