Udledning af spildevand ved Skovshoved Havn

 Fra 24. maj 2020 og fem dage frem vil Novafos’ pumpestation på Skovshoved Havn midlertidigt udlede mekanisk renset spildevand i Øresund. Spildevandet udledes 1,5 kilometer fra kysten i en periode på fem dage.

Billede af Skovshoved Havn

Udledningen er nødvendig, da Lynetteledningen midlertidigt skal lukkes, så HOFOR kan undersøge ledningen i forbindelse med et kommende byggeri på Svanemølleholmen.

Lynetteledningen er en spildevandsledning, som leder spildevand til renseanlægget Lynetten på Amager. HOFOR og Novafos er i tæt dialog omkring nedlukningen, og begge forsyningsselskaber har fået tilladelse til midlertidig udledning af mekanisk renset spildevand til Øresund ved pumpestationerne ved Skovshoved Havn og Strandvænget, mens arbejdet står på.

Undersøgelsen vil blive udført i tørvejr, og perioden kan derfor risikere at blive forskudt, hvis der er udsigt til regn.

Gentofte Kommune vurderer, at udledningen er nødvendig, og at det er miljømæssigt forsvarligt eftersom udledningen er kortvarig og vandudskiftningen i Øresund er stor, og spildevandet derfor vil blive kraftigt fortyndet. 

Hold øje med badevandskvaliteten

Strøm- og vindforhold har afgørende betydning for, om udledningen 1,5 kilometer fra land midlertidigt vil påvirke badevandet langs kysten.

Vi opfordrer til, at du følger badevandskvaliteten på http://badevand.dk og ikke bader, hvis der er markeret med rødt flag.

Hvis du tilmelder dig vores sms-service på www.novafos.dk/badevand, vil du modtage en besked, når udledningen begynder og slutter.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte projektleder hos Novafos Mette Lorenzen på telefon 44 20 82 46 eller på e-mail mlo@novafos.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev