Forpremiere med Lone Scherfig

Det er med stor, stor glæde, at vi kan fortælle, at instruktør Lone Scherfig kommer på besøg i Gentofte Kino.

Vi holder nemlig forpremiere på hendes nyeste film The Kindness of Strangers. Arrangementet finder sted 15. juni kl. 19.30, hvor Lone Scherfig vil introducere filmen.

Den prisvindende instruktør er kendt for blandt andet Italiensk for begyndere og An Education. Og nu er hun klar med endnu en fantastisk film.

The Kindness of Strangers åbnede Berlinalen, som den første danske film nogensinde. I filmen medvirker blandt andre danske Esben Smed (Lykke-Per) og David Dencik (Fuglene over Sundet).

Handling

En forfalden, tidligere glamourøs restaurant i hjertet af New York danner rammen om Scherfigs ensembledrama. Her flettes karaktererne ind og ud af hinandens liv, mens de lidt efter lidt opdager, at deres håb og redning kan ligge i mødet med nye medmennesker. I usikre og hårde tider, hvor mange lever på kanten af undergang, viser det sig, at tilfældige sammentræf og øjeblikke af næstekærlighed kan få overraskende følger.

Billetter kan bestilles her.

Unikt event for Star Wars-fans
Fredag 12. juni kl. 19.30 viser vi en helt ny digital kopi af Star Wars: The Empire Strikes Back i anledning af filmens 40 års-jubilæum.

StarWars-EmpireStrikes Back, plakat: Gentofte kino

Det bliver en aldeles særlig aften for alle Star Wars-fans (og alle dem I vil have med, som gerne skulle blive fans herefter).

Du kan møde masser af dine yndlingskarakterer i vores foyer, hvor der vil være ægte Star Wars-stemning, inden filmen går i gang.

Kom endelig i god tid, så du kan nå at opleve det hele.

Vi viser kun filmen denne ene aften – det er altså en unik mulighed for at se filmen på det store lærred. Så skynd dig at bestille dine billetter nu. De kan købes til særprisen 75 kr.

Billetter kan bestilles her.

May The Force Be With You!

Du kan se hele ugens program her.

Vi ses i mørket i Gentofte Kino

Tilmeld dig vores nyhedsbrev