I dag blev der leveret vigtige tanker fra engagerede mennesker, som var inviteret til workshop i Kost og Ernæringsforbundet. Det gav konkrete anbefalinger til bedre måltider til socialt udsatte mennesker.

Syv anbefalinger til ministeren: “Astrid, du siger, at regeringen ikke alene kan løse opgaverne, og har ved flere lejligheder rakt ud. Nu tager vi så din udstrakte hånd og giver dig vores bedste løsninger i hånden. Budskabet til dig er, at du og Christiansborg skal tænke maden ind som en integreret del af behandlingstibuddet, siger Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet, tv.

Så er der serveret, foto: Henrik Frydkjær

Baggrund for Workshop om bedre måltider til socialt udsatte

Socialt udsatte har ofte sundhedsudfordringer i form af enten overvægt, fejl- eller underernæring. Derfor skal der langt mere fokus på, hvordan måltidet kan tænkes ind som et aktivt redskab, der ikke bare kan skabe bedre ernæring – men også trivsel og udvikling.

Det var budskabet, da stærke repræsentanter fra ministerier, fagbevægelse, bosteder og patientorganisationer deltog i en workshop mandag i Kost og Ernæringsforbundet. Sammen kom de med syv anbefalinger til social- og indenrigsminister Astrid Krag, der viser, hvordan mad og måltider kan styrke fællesskaber og øge trivsel og sundhed hos det enkelte menneske.

Ministeren om måltidets betydning

“Jeg er overbevist om, at bedre ernæring og fællesskab omkring måltider kan forbedre sundhed og trivsel og give udsatte børn og voksne bedre livsvilkår. Gode måltider er vigtige for, at vi er sunde og trives socialt. Men mange sårbare familier og mennesker på botilbud har store udfordringer i hverdagen, som gør det svært at prioritere sund kost og sociale netværk. Derfor er jeg glad for anbefalingerne fra deltagerne på Kost og Ernæringsforbundets workshop og glad for, at de sætter fokus på en vigtig dagsorden”, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Mad er et essentielt behov – og kan forbedre livsvilkår

Kost og Ernæringsforbundet var arrangør af dagens workshop, fordi der mange steder er et uforløst, men oplagt potentiale til at arbejde fokuseret med mad og måltider til dem, der bruger sociale tilbud. Udover sundhedsudfordringer, er brugerne ofte kendetegnet ved at have problemer med hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer.

Udsathed påvirker ofte både det psykiske og fysiske velbefindende. Der er behov for at forbedre livsvilkårene for udsatte på en måde, så der samtidig tages hånd om de sameksisterende problemer.

Måltidet kan mindske social ulighed i sundhed

“Måltider kan være nøglen til bedre psykisk og mental velfærd for udsatte. Nu skal den nøgle hives frem i langt flere sammenhænge. For vi kan tydeligt se, at de bosteder, der tager måltider og fællesskaber alvorligt, opnår langt bedre trivsel hos deres brugere. Derfor bør mad og måltider være en kerneopgave – og kompetence – for alle, der arbejder med sociale indsatser. Mange færdigheder dannes og styrkes omkring middagsbordet, og maden er derfor en oplagt ramme som grundlag for, at mange andre sociale indsatser kan lykkes. Ministeren og resten af Christiansborg bør tænke måltider ind i mere socialt arbejde, uanset om det er Barnets Lov, psykiatrien eller på de sociale bosteder – ellers glemmer de et meget vigtigt redskab i arbejdet. Hvis det gøres rigtigt, kan måltidet løse mange flere problemer, end at stille sulten, og være en vigtig løftestang til at mindske social ulighed i sundhed”, siger Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet, og fortsætter:

“Dagen har emmet af engagement og stor lyst blandt alle deltagerne til at arbejde videre med at tænke måltider ind i den sociale værktøjskasse. Så dagens workshop er første skridt på vejen. Sammen starter vi nu rejsen mod bedre mad og måltider i de sociale tilbud.”

ANBEFALINGER

Dagens anbefalinger om bedre måltider på socialområdet er vedhæftet nederst.

FAKTA

283.000 danskere er socialt udsatte (VIVE 2018).
Heraf er 51.613 børn og unge. (Kilde: Danmarks Statistik 2019).
78 % af socialt udsatte har psykisk sygdom i større eller mindre grad, svarende til ca. 220.000. (Kilde: Danmarks Statistik 2019)
Generelt ses en overdødelighed hos personer med psykisk sygdom, som afkorter levetiden 15-20 år. Årsagen hertil er oftest usund livsstil, som øger risikoen for somatisk sygdom (Kilde: Vidensråd for forebyggelse 2015:11).
Mennesker med fysisk handicap er oftere overvægtige eller svært overvægtige sammenlignet med personer uden handicap. For gruppen med mindre fysiske handicap var 58,1 % overvægtige/eller svært overvægtige, og i gruppen med større fysiske handicap er tallet 60,1 %. Til sammenligning var tallet 42,3% for gruppen uden handicap (Kilde: VIVE 2017:81).
Anbefalinger

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box