Der er en direkte sammenhæng mellem relationen til naboerne og trygheden ved at gå ud om aftenen, viser den årlige undersøgelse ‘Danskerne i det byggede miljø’, som Realdania og Bolius står bag. Undersøgelsen viser også, at stadig flere får energirenoveret boligen, og at danskerne – trods et lille fald – stadig har en høj livskvalitet.

Gode naboer, foto: Realdania, Leif Tuxen

Helt generelt er danskerne trygge ved at gå på gaden, også efter mørkets frembrud. Uanset om man bor i alment byggeri eller i eget parcelhus, i byen eller på landet og om man er ung eller gammel.

Det er noget af det, der kan læses i 2020-versionen af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, som Kantar Gallup har foretaget blandt flere end 7.000 danskere for foreningen Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius.

Undersøgelsen udarbejdes hvert år og fokuserer på en række vigtige emner inden for det byggede miljø og livskvalitet. F.eks. boligens betydning for livskvaliteten, vedligehold af boligen, bekymringer vedr. boligen, lokalområdet, indeklima og naborelationer.

Og netop naboskabet har afgørende betydning for, om vi tør gå på gaden om aftenen. Blandt de, der omgås deres naboer meget og har et godt naboskab, svarer 93%, at de er trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud. Blandt de, der har konflikter med naboerne, er det tilsvarende tal 58%.

Deles svarene op på boligformer, svarer 78% af beboere i almene lejelejligheder, at de er trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud, mens det tilsvarende tal for parcelhusejere er 90%. I øvrigt viser undersøgelsen, at 89% af de adspurgte over 70 år er trygge ved at være ude om aftenen, mens det blandt de yngre fra 25-39 år kun er godt 79%.

“Et godt naboskab er vigtigt for trygheden, men det er også vigtigt for vores oplevede livskvalitet, lige som en række andre forhold omkring vores bolig er væsentlige for livskvaliteten. Det spiller f.eks. også ind, om indeklimaet er godt, hvor stor boligen er, og hvor længe man har boet i boligen,” siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

Det er tredje gang, Realdania og Videncentret Bolius gennemfører den omfattende undersøgelse, der bygger videre på en boligejeranalyse, som Bolius har gennemført siden 2012. Analysen blev fra 2018 udbygget og omfatter nu alle boligformer.

Livskvaliteten falder en smule
Undersøgelsen viser, at danskernes oplevede livskvalitet er faldet en anelse i forhold til de to foregående målinger. På en skala fra 1-10 falder livskvaliteten fra 7,71 i 2018 til 7,39 i 2020. Der er ikke nogen entydig forklaring på faldet, men ét svar kan være, at data blev indsamlet, netop som COVID-19 lukkede landet ned i marts.

“Vi ved det ikke med sikkerhed, men pludselig var vi i en situation, hvor boligen også blev rammen for arbejde og skoleundervisning. Og vi kan se, at særligt danskerne bosat i små boliger i byerne melder om lavere livskvalitet. Så det er nærliggende for os at undersøge det nærmere i de kommende år,” siger Henrik Manchke.

Flere energirenoverer
Siden Videncentret Bolius første gang gennemførte undersøgelsen i 2012, er boligejerne blevet spurgt til, hvad der optager dem mest. I 2012 svarede 73%, at de var optaget af energi- og energirenovering. Siden har tallet generelt set været faldende, og i 2020 er det 57%.

Med til billedet hører, at 17% af boligejerne svarer, at de ikke har behov for at energirenovere huset. Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun 3% svarede det samme.

“Vi kan godt udlede af tallene, at rigtig mange boligejere de senere år har fået givet huset en tiltrængt energirenovering, hvilket er utroligt glædeligt. Samtidig viser undersøgelsen, at hvor det tidligere alt overvejende var på grund af økonomien, at boligejerne energirenoverede, spiller komfort og indeklima nu en lige så afgørende rolle,” siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

Interessen for at leve mere bæredygtigt i sin bolig er også høj. Således svarer 41% at de i meget høj grad eller i høj grad er interesseret i at leve mere bæredygtigt. Overordnet er det de unge og de ældste danskere, der er mest interesseret, og kvinderne er i højere grad interesseret end mændene.

“Når vi kigger dybere i tallene, så svarer hver anden af dem, der i høj grad er interesseret i at leve bæredygtigt i deres bolig, at de er meget interesseret i energiforbedringer i boligen. Og med øget fokus på netop bæredygtighed generelt i samfundet, er det min forventning, at endnu flere vil energirenovere de kommende år,” siger Kristine Virén.

Sommerhuset er adgangsbillet til naturen
Som noget nyt kigger undersøgelsen i år på, hvorfor danskerne har et sommer- eller kolonihavehus. Over en bred kam er svaret, at fritidshuset giver adgang til naturen og en mulighed for at slappe af med familie og venner.

Men havet spiller også en rolle, særligt for danskere med ejerbolig. Her svarer 41%, at netop det at bo ved vandet er en vigtig årsag til at have et fritidshus. For danskere med lejebolig er det kun 17,6%.

Ikke overraskende svarer cirka hver femte andelsboligejer og lejer, at fritidshuset fungerer som et alternativ til at bo i hus. For danskere med ejerbolig er det kun hver tiende, der svarer det samme.

 

 

Del på sociale medier

Skriv til Dit Gentofte

  Klik her
Holler Box