De urørlige, foto: Gentofte kino

Her får du chancen for at opleve en dejlig formiddag ganske gratis

Røde Kors Gentofte, der har modtaget en stor bevilling til afholdelse af en arrangement for ensomme og ældre (65+), inviterer til livsglad formiddag.

Pengene er sponseret af Sundheds- og ældreministeriet og skal bruges i 2020.

Røde Kors har lavet et formiddagsarrangement, som tilbydes alle ældre borgere 65+ i Gentofte og nærliggende kommuner. Læs mere i vedhæftede invitation.

Gentofte Kino tirsdag 27. oktober kl 10.30 – 13.

Programmet byder på en vidunderlig film: DE URØRLIGE, et kort foredrag, en bog med et emne i forlængelse af filmens, en kop kaffe og en croissant. 

Du må gerne tage en ledsager med, og der er ingen, der beder om at se din dåbsattest. Det er også ok at invitere i jeres private netværk, hvis de tilhører målgruppen.

Tilmelding pr mail til sos@stadil.nu

Coronasikkerhed er prioriteret

Alle står i kø med god afstand for at komme ind og få anvist deres plads. Derefter går man i en lige linje forbi en kaffestation, en croissantstation og en bogstation og ind i biografen med de tre ting og sætter sig i biografen.

Biografer hører til under en særlig lovgivning, som tillader flere end 50 deltagere pga den gode plads i biografen, hvor der også er rigtig god benplads mellem rækkerne. Der vil være ledige sæder mellem alle, med mindre man har tilmeldt sig som par.

Venlig hilsen Søs

Søs Stadil

Aktivitetsleder i Røde Kors, Gentofte og medstifter af Blixen Klub Rudersdal og foredragsholder om ”Røde Kors i Kenya” i flere af Blixen/Hemingway klubberne.

Mobil 20 56 59 36  /  sos@stadil.nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev