Er det altid dig der står for at arrangere nytårsaften? Nytårsaften er en speciel aften, og de fleste vil gerne forsøge at gøre årets sidste dag til årets bedste aften. Om du holder nytårsaften med familie eller venner, og om det er med eller uden børn, er der en masse ting du kan gøre for at skabe den perfekte aften. Læs videre her og få nogle gode tips til at gøre næste nytårsaften til den bedste du har holdt.

Få styr på menuen
På årets sidste aften skal den ikke have for lidt, og specielt ikke når det kommer til maden. Det kan være svært at finde det helt rigtige mad til nytår, og det kan derfor være en god idé at uddelegere opgaver, så dine gæster også hjælper til med maden, og I sammen kan beslutte jer for den perfekte menu. Så kan der være nogen der står for at lave forretten, nogen der tager hovedretten, og nogen der disker op med en lækker dessert. Du kan også vælge at benytte dig af catering, så du kan bruge tid på at pynte hytten op, og have fokus på at hygge med familien eller vennerne, frem for at stå over kødgryderne.

Underholdning
Det bliver en endnu mere festlig aften, hvis du sørger for at i har noget god underholdning til at holde festen i gang. Bed gæsterne om at finde på noget underholdning hver især, som i kan hygge jer med i løbet af aftenen. Du kan eventuelt lave en pointtavle, og uddele point efter hver indslag, så der sidst på aftenen findes en endelig vinder af de forskellige aktiviteter, som så modtager en lille præmie. På den måde, vil folk være endnu mere investerede i underholdningen, og alle vil gøre deres bedste for at vinde.

Sørg for drikkevarer
Generelt er det bare et stort hit at inddrage gæsterne i forbindelse med planlægningen af aftenen. Udover selvfølgelig at have en lækker champagne til klokken tolv, skal du jo også sørge for lidt andet at drikke. Her kan du igen være smart at uddelegere lidt til gæsterne. Med samme princip som underholdningen, kan du bede hver gæst tage ingredienser med til en drink de vil servere, og så kan der uddeles point for de enkelte drinks undervejs. Det er en perfekt mulighed for at få smagt en masse lækre drinks, som du måske ikke har prøvet før, og samtidig skabe endnu et lille konkurrenceelement, som gæsterne kan engagere sig i.

Om du holder nytårsaften med familie eller venner, og om det er med eller uden børn, er der en masse ting du kan gøre for at skabe den perfekte aften. Foto: ABW

Tilmeld dig vores nyhedsbrev