På lørdag den 19. december serverer Gentofte Kinos Venner varm gløgg med rødvin og rom

Nedlukningen af Gentofte Kino betyder – udover aflyste film og arrangementer – at vi nu har over 120 liter gløgg stående, som skulle have været solgt i biografen frem til jul.

Gentofte Kino serverer Gløgg

De mange flasker julegløgg skal dog ikke gå til spilde, men sælges i stedet af Gentofte Kinos Venner som To Go gløgg fra biografens vindfang på lørdag den 19. december kl. 10.00-13.00

Du bestemmer selv, hvad din gløgg skal koste, og hele beløbet går ubeskåret til Gentofte Kinos Venner, som er en forening, der har til formål at hjælpe Gentofte Kino økonomisk. 

Udover gløgg er det også muligt at melde sig ind i Gentofte Kinos Venner samt at få styr på de sidste julegaver med et gavekort til Gentofte Kino. 

Er du forhindret i at komme forbi på lørdag, så husk, at du altid kan købe gavekort til Gentofte Kino på vores hjemmeside. Her modtager du gavekortet som pdf på email, som er klar til at printe. 

Læs mere om Gentofte Kinos Venner

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev