Vinterbadning er de seneste år blevet yderst populært blandt danskerne – så populært, at der er lange ventelister for at blive medlem af en af de mange vinterbadeklubber der findes langs Øresundskysten.
Økonomiudvalget i Gentofte Kommune har bl.a. derfor vedtaget, at etablere et nyt vinterbad i Skovshoved Havn. Vinterbadet etableres med sauna så de badende kan få varmen igen efter det kolde gys.
Det nye vinterbad etableres som en folkeoplysende forening. Det betyder, at der skal stiftes en forening og afholdes stiftende generalforsamling. Hvis du ønsker at medvirke i arbejdet med foreningen skal du holde øje med Skovshoved Havns hjemmeside hvor der vil blive annonceret efter interesserede.