Blåt Grundlovsmøde i Bernstorffparken

Grundlovsmøde - velkomst ved Hans TOft
Velkomsttale af Borgmester Hans Toft

Søndag 5. juni blev der afholdt Blåt Grundlovsmøde i Kavalergården. Grundlovsmødet var arrangeret af De Konservative, Liberal Alliance samt Venstre i Gentofte.

Grundlovsmødet var meget velbesøgt. Borgmester Hans Toft bød velkommen og åbnede mødet med fællessang – “I Danmark er jeg født”.

Grundlovstalen blev holdt af Finansminister Claus Hjort Frederiksen, der fremhævede Venstres resultater i regeringens første år.

Herefter var der en levende paneldebat mellem politikerne, Joachim B. Olsen, Jacob Engel-Schmidt og Rasmus Jarlov. Publikum stillede mange gode spørgsmål.

Alle politikerne fremhævede dagen som en festdag for demokratiet og pointerede Grundlovens værn om vores frihedsrettigheder.

Grundlovsmøde - finansminister Claus Hjort Frederiksen
Grundlovstale ved Finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Grundlovsmøde - stort fremmøde
Grundlovsmøde – stort fremmøde
Grundlovsmøde - paneldebat
Paneldebat mellem Joachim B. Olsen, Jakob Engel Schmidt og Rasmus Jarlov.
Grundlovsmøde - publikum
Interesseret publikum på den solbeskinnede Grundlovsdag.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier