Experimentariet åbner dørene 26. januar 2017

Experimentarium i efterårsklæder. Foto: David Trood
Experimentarium i efterårsklæder. Foto: David Trood

27. april 2016 brændte Experimentariet i Hellerup, men nu, efter mange måneders genopbygning, er det nye Experimentarium snart klar til at byde publikum velkommen igen. Når dørene åbner for det nye Experimentarium 26. januar 2017 vil intet være at kende – lige bortset fra adressen Tuborg Havnevej 7.

Det nye Experimentarium bliver et science center i verdensklasse med et dobbelt så stort udstillingsareal og 16 nye, interaktive udstillinger, der dykker ind i kroppen, ned i vandet og helt ud i robot-armen.

Helix-trappen under opførelse. Foto: David Trood
Helix-trappen under opførelse. Foto: David Trood

Intet er overladt til tilfældighederne. Selv arkitekturen er inspireret af naturvidenskab og teknologi. Når gæsterne træder inden for hovedindgangen inviterer den smukt kobberbelagte Helix-trappe på en langsom opstigning mellem de 4 etager. Trappen er inspireret af DNA-molekylets svungne dobbelthelix-form. Og i den modsatte ende af bygningen er den X-formede, spejlbeklædte Vektor-trappe inspireret af det geometriske princip om den korteste afstand mellem to punkter.

Som noget helt nyt byder det nye Experimentarium bl.a. på verdens første interaktive biograf, der er baseret på bevægelsessensorer, hvor publikum i salen skal samarbejde.

Donationer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Trygfonden samt en lang række andre velvillige fonde og virksomheder har muliggjort opførelsen og indretningen af det nye Experimentarium.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Del på sociale medier