Familiefestivalen Sej, Sund og Sikker fyldte i Øregårdsparken lørdag d. 10 juni med musik og sjov.
Vejret var smukt, og der blev taget godt imod de mange underholdningstilbud.
På scenen var der show med Kristian fra Ramasjangmysteriet og Rasmus Klump.
Børneulykkesfonden havde arrangeret Centimeter Marathon på 42.195 cm rundt om søen. Børnene løb, alt hvad de kunne.
På Festivalpladsen kunne man prøve motorikbane, spejderliv med snobrød, trafiklegeplads, soldatertræning og meget mere.
Man kunne også besøge Bamsehospitalet, Børnenes eget byttemarked og Villads fra Valby om sikkerhed i trafikken.
Godt arrangement, hvor alle gode kræfter var i sving.